Jeg har netop tilbragt en uge i USAs hovedstad, Washington. Jeg elsker byen, der vel er tæt på mit andet hjem efter to ophold derovre. Jeg elsker tempoet og livsstilen. Det er en blanding af storby og havefest.
Jeg ved godt, at New York har en magisk tiltrækning på mange danskere, og det er da også bestemt en by, der skal opleves. Men jeg har det som mange Washingtonians. Det bedste ved en tur til New York er, når toget vender hjem til Washington Union Station, og man igen kan dufte blomsterne en varm sommeraften og høre lyden af stilhed.