De færreste danskere kender ham, og han har indtil nu ikke gjort meget væsen af sig. Men forleden på brancheorganisationen Finans Danmarks årsmøde gjorde Danske Banks nye topchef og formand for Finans Danmark, Carsten Egeriis, et forsøg på at træde i karakter og »sagde fra« over for nye krav til sektoren.
Det er altid interessant at prøve at lære chefen for Danmarks største bank nærmere at kende, og det er derfor nærliggende at spekulere over, hvad Egeriis egentlig mener med at »sige fra«.
Udtrykket kan opfattes som en form for trussel, men om hvad? Vil finanssektoren ikke længere holde møde med regering og myndigheder? Kommer vi til at se arbejdsnedlæggelser? Er Carsten Egeriis klar til at forlade sit direktørjob, hvis regeringen ikke kommer til fornuft?
Eller pønser han ligefrem på at flytte Danske Bank til udlandet. Det gjorde Nordea jo i 2018, da daværende bestyrelsesformand Björn Wahlroos på grund af utilfredshed med stigende myndighedskrav og truende milliardskatter i Sverige flyttede hele molevitten til Finland.
Nogle mener godt nok, at Nordea kom fra asken til ilden under EUs tilsynsmyndighed European Banking Authority (EBA), som vist er ret skrap og kendt for at sende regningen for sit tilsynsarbejde til den tilsete bank.
Carsten Egeriis skylder at uddybe, hvad han mener med at »sige fra«. Ellers risikerer han at ende som en nålestribet udgave af den højtråbende sygeplejerske Luca Pristed, hvis trusler om masseopsigelser løb ud i sandet.
Sektorens trængsler eller kundernes behov
Finans Danmarks årsmøder handler altid om sektorens trængsler: For meget regulering, for høje krav til buffer og for lidt indtjening. Hvad med for en gangs skyld at holde et bankmøde, hvor kunderne er i centrum?
Kunne man få den tanke, at kunderne er trætte af bankerne, fordi det aldrig drejer sig om dem? Bankdirektørerne kunne, som min kollega på Jyllands-Posten foreslår, starte med at sætte sig i en rundkreds, tage elefanten i rummet ved snablen og under ledelse af en tv-personlighed diskutere, hvorfor de er så upopulære. Måske kunne de finde på nogle ting, som kunne gøre kunderne mere tilfredse.
Tag nu gebyrerne, som vi allesammen betaler til bankerne. Hjemkommet fra ferierejse tjekker de fleste fornuftige danskere lige op på finanserne. Flybillet og hotelregning, så og så meget. Restaurantbesøg, tjek – hold da op, brugte vi virkelig så meget! – billeje og ægtemandens nye silkeslips, endnu ét, suk.
Men valutagebyrer, som nemt kan løbe op i tusindkronersklassen, giver sig ikke til kende. Ingen steder er der overblik over, hvor meget du har betalt i vekselgebyr til banken, hver gang du har brugt dit plastikkort. Er du meget ihærdig, kan banken nok finde dem frem, men det kræver en indsats for dig, og hvem har tid til det, når hoben af ulæste mails og overfyldte vasketøjskurve signalerer, at det er hverdag igen efter ferien.
Gebyrer er en sort boks
Provobanken Lunar har for nylig gennemført en YouGov-undersøgelse om kundernes kendskab til bankgebyrer. To ud af tre adspurgte svarer, at de ikke aner, hvad de betaler i gebyrer årligt i deres bank.
Og ud af dem, har næsten hver femte heller ingen idé om, hvad de betaler for deres konto og kort. Og lidt mere end hver femte tror, at deres konto og kort koster et rundt nul om året i gebyr.
Det er da ikke i orden, eller hvad? Synes bankerne i virkeligheden, at det er vældig godt, at en vigtig indtægtskilde ikke bliver eksponeret og underkastet konkurrence?
Digitalisering var på dagsordenen på Finans Danmarks årsmøde. Kunne bankerne ikke bruge digitalisering i kundernes tjeneste og lægge samtlige gebyrer frem i overskuelig form til fri sammenligning?
Måske kunne bankerne også styre deres lyst til at indhegne kunderne ved at forlange, at NemKonto'en flytter med, hvis kunden gerne vil optage et boliglån i en anden bank end den faste?
Begge forslag kunne skabe større gennemsigtighed og gøre kunderne bedre rustet til at vælge den mest attraktive bank samt motivere bankerne til at lægge sig i selen for at være bedst og billigst.
Inspiration fra provobanken
Berlingske interviewede for nylig topfigurerne i Lunar Bank, som blandt andet tilbyder nul valutagebyr, plusrente op til 50.000 kroner og nulrente op til 250.000 kroner. Topledelsen siger frække ting om den øvrige banksektor. De peger på, at Danmark og Norden er det mest profitable bankmarked i hele verden. At minusrenterne i Danmark er de højeste i Europa, og at banksektoren ikke kan forklare sit uniforme og støt stigende prisniveau på gebyrer og renter. Bankprodukter koster stort det samme i alle banker.
Konkurrencestyrelsen er på erhvervsminister Simon Kollerups (S) opdrag i gang med at indsamle gode ideer i finanssektoren til, hvordan konkurrencen kan forbedres. Forhåbentlig inviterer styrelsen sig selv på kaffe hos Lunar og andre i finanssektoren, der tænker ud af boksen.
Birgitte Erhardtsen er journalist og kommentator på Berlingske Business
