Nationalbankdirektør Signe Krogstrup retter torsdag i et debatindlæg i Berlingske en af de dybt alvorlige advarsler mod regeringens kurs i den økonomiske politik og den aktuelle appetit på at uddele gaver til inflationsramte danskere.
Det er usædvanligt, at nationalbankdirektører skriver et debatindlæg af den slags, som Signe Krogstrup leverer torsdag. Nationalbanken har masser af faste kanaler til at sende stærke signaler til regeringen. Så sent som 16. marts præsenterede Nationalbanken sit opdaterede syn på dansk økonomi, hvor banken fremlagde en stribe risikoscenarier for dansk økonomi, hvis krigen i Ukraine fører til nogle endnu mere dramatiske stigninger i energipriserne.