Skal vi virkelig have en runde mere på mor eller karriere-diskussionen?

Endnu en gang skal vi kvinder lægge øre til, at man skal vælge mellem karriere eller være mor. Jeg orker næsten ikke diskussionen, men vi er desværre stadig ikke i mål.

Vi skal holde på med at pådutte andre vores egne valg, mener Le Gammeltoft, som skriver om den vanskelige balance mellem arbejde og privatliv.  Thomas Lekfeldt

Jeg er dybt forundret. Der er i medierne en debat lige nu, der går på, hvorvidt man som mor kan tillade sig at gøre karriere, og om, hvorvidt man som kvinde kan tillade sig at gå hjemme med sine børn.

Diskussionen er startet, efter at en privilegeret debattør har ytret, at det er synd for alle os kvinder med både arbejde og børn. Vi ikke bare bør gå hjemme med vores små, hun mener også, at det er det, der gør »os« gladest.