Sæt energien fri på arbejdspladsen: Fra dødvande til drivkraft

Findes der en opskrift på at komme hjem fra arbejde med mere energi, end da du tog afsted? Ledere kan trække på tre vedvarende energikilder i deres organisationer.

»Find ud af, hvad der lader jer op, hvad der aflader jer, og hvordan I sparker jeres energi i gang, så den smitter alle omkring jer,« skriver Merete Wedell-Wedellsborg. 
»Find ud af, hvad der lader jer op, hvad der aflader jer, og hvordan I sparker jeres energi i gang, så den smitter alle omkring jer,« skriver Merete Wedell-Wedellsborg.  Asger Ladefoged

Det sker, at visdommens små gaver er pakket ind i fladpandet retorik. Som da Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, i et meget omtalt interview med den amerikanske podcastvært Joe Rogan mente, at virksomheder har brug for »mere maskulin energi«.

Det er fladpandet at sætte køn på organisationers drivkræfter. Men det er kløgtigt at have øje for, hvilken type mental energi virksomheder har brug for i nuet, og hvordan man kan kalde den rette energi frem.