Sæt centralbankerne på plads. Det er ikke dem, der styrer showet

Den lempelige pengepolitik, der lige nu bliver ført i de udviklede lande, vil sandsynligvis øge den ulige fordeling af velstanden, og på kort sigt er der ikke meget, centralbankerne kan gøre ved det. Hvis det problem skal løses, vil det kræve finansministre med et stærkt politisk mandat til at komme med indgreb for at omfordele velstanden.

Centralbankernes massive opkøb af obligationer for at takle finanskrisen i 2008 og nu coronakrisen er med til at øge den ulige fordeling af velstanden, skriver Howard Davies. Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix

På Forbes’ liste over verdens mest indflydelsesrige personer i 2012 lå Ben Bernanke, den daværende formand for USAs Federal Reserve, på sjettepladsen, mens Mario Draghi, der på det tidspunkt ledede Den Europæiske Centralbank (ECB), var nummer otte. Begge rangerede højere end Kinas præsident, Xi Jinping.

Verdensøkonomien havde det svært i efterdønningerne efter den globale finanskrise i 2008 og den medfølgende eurokrise, og centralbankerne havde taget styringen med kvantitative lempelser, som om der ikke var en dag i morgen. De »kørte showet«. Men selv dengang var der nogle, der anede en snert af storhedsvanvid hos de høje herrer.