Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Sådan undgår statsejede Ørsted strafskatten fra Mette Frederiksen: Sæt Mads Nipper 65 pct. ned i løn

Man kan dele debatten om topchefernes løn op i to. Den del af debatten, der gør os klogere. Og den del, der gør os dummere. Aftalen om at indføre et loft over fradraget i selskabsskatten for topchefernes løn hører til den sidste kategori. Berlingskes erhvervsredaktør, Thomas Bernt Henriksen, forklarer hvorfor.

Skal det statsejede Ørsteds kommende direktør, Mads Nipper, gå 65 pct. ned i løn, så virksomheden kommer under det nye lønloft? Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

150 millioner er regningen for det seneste skud på stammen af strafskatter til danske virksomheder. Det er, hvad regeringen forventer af finansieringsbidrag til Arne-reformen, når der indføres et loft over fradrag i selskabsskatten for lønninger på over syv millioner kroner.

Det ligner en af de klassiske studehandler, hvor Enhedslisten i en sen nattetime skulle have en eller anden indrømmelse i slutspillet om Arne-reformen. Socialdemokratiet ønskede en grænse for fradraget på ti millioner kroner, hvis kvalitet heller ikke er mere saglig, end at det er et godt, rundt tal.

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Det er naturligvis skrigende forudsigeligt at høre erhvervslivet kritisere forslaget om at indføre et loft over fradraget for cheflønninger. Lars Rasmussen, bestyrelsesformand for Coloplast, Lundbeck og Ambu, kalder i Berlingske forslaget »rendyrket symbolpolitik«. Den tidligere bestyrelsesformand for transportgiganten DSV Kurt Lassen, kalder aftalen »pinlig«.

På mange områder er forslaget om et loft over skattefradraget for topcheflønninger i sig selv sigende. Bankerne fik deres egen særskat som straf for skandaler og påstanden om, at de ikke havde betalt den fulde regning for finanskrisen. Topcheferne og landets store virksomheder får en særskat i skikkelse af et loft over et fradrag med et prisskilt på 150 millioner, fordi et flertal på Christiansborg har en subjektiv opfattelse af, hvornår en løn er uden for skiven.

Man kan dele debatten om topchefernes løn op i de to. Den del af debatten, der gør os klogere. Og den del, der gør os dummere. Aftalen om at indføre et loft over fradraget i selsskabsskatten for topchefernes løn hører til den sidste kategori. Her er hvorfor:

1. Et brud på den danske model med fri lønddannelse

I Danmark foregår løndannelsen decentralt ved forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Det gælder både lønnen for en klejnsmed og for en topchef. Danmark har ikke en lovbestemt mindsteløn, og derfor heller ikke lovbestemte retningslinjer for, hvor meget man kan få lov at tjene. Det ligner en ren »synsning« at sætte en bestemt grænse for fradraget for topchefens løn i selskabsskatten, og det er i hvert fald i strid med den danske model at lave en indirekte regulering af cheflønningerne.

2. Strafskat vil føre til endnu større uigennemsigtighed

Der er gode argumenter for at diskutere cheflønninger – alene for at gøre alle klogere. Tænketanken Kraka har lavet en interessant analyse af udviklingen i topcheflønningerne, som umiddelbart bekræfter billedet af, at topcheflønninerne er stukket af. Kraka-analysen viste i øvrigt også, at udviklingen ikke mindst kan tilskrives en markant stigning i de variable lønandele.

Men Kraka-analysen nuancerer også billedet. Det er frem for alt lønningerne i de største virksomheder, som er steget mest markant. I virksomheder med op til 250 ansatte er lønningerne faktisk ikke steget mere end for de ansatte set over de seneste knap 20 år.

Aftalepartierne skaber med deres strafskat på høje lønninger et incitament til at vælge aflønningsformer, som ikke er omfattet af fradragsloftet. Det kan eksempelvis være aktieoptioner. Hertil vil svaret så lyde fra Enhedslisten og Socialdemokratiet, at man vil indføre endnu flere regler og begrænsninger i de alternative aflønningsformer. Det kan blive til en ond spiral af dårlig regler pakket ind i andre dårlige og indviklede regler. Facit er mindre gennemsigtighed om, hvad topchefer faktisk får i løn.

Det er i samfundets og virksomhedernes egen interesse med simple og enkle skatteregler, som betyder, at virksomhederne betaler den rigtige løn og den rigtige skat.

3. Fradragsloftet er en særskat på de mest succesfulde virksomheder

Debatten om topcheflønninger kan med nogle få – også larmende – undtagelser ikke føres uden også at tage en debat om globaliseringen. Danske virksomheder har været enestående dygtige til at udnytte globaliseringen til at skabe fantastiske globale virksomheder som Novo Nordisk, Vestas og DSV. Man kunne også nævne virksomheder som Lego eller A.P. Møller - Mærsk.

Man skal være døv eller blind for ikke at kunne se, at virksomheder som medicinalgiganten Novo Nordisk, vindmøllegiganten Vestas og transportgiganten DSV ville se meget anderledes ud, hvis det ikke havde været for globaliseringen. Det kan man både aflæse af virksomhedernes enorme vækst og af topchefernes lønsedler.

Over de seneste 20 år er Novos aktiekurs steget med ca. 1.000 procent, mens Vestas' er steget med 322 procent og DSVs med knap 6.000 pct. Målt på lønsedlen får topchef i Novo Nordisk Lars Fruergaard Jørgensen ifølge virksomhedens regnskab godt 54 millioner i løn, mens Henrik Andersen i Vestas må »nøjes« med 29 millioner og Jens Bjørn Andersen i DSV med 21 millioner.

Pointen er, at topcheferne i Novo, Vestas og DSV aflønnes på et globalt arbejdsmarked, som det er i Danmarks dybe interesse at agere på. Globaliseringen har gjort Danmark og nogle få topchefer svimlende rige.

Og ja, Ørsted slipper billigt i løn ved at hente Mads Nipper som ny topchef, men så slipper de heller ikke billigere. Ifølge Ørsted står Nipper til en samlet aflønning på 20 mio. kr. i 2021 – eller knap tre gange så meget som fradragsloftet. Hvornår foreslår Enhedslisten eller Socialdemokratiet mon, at Nipper skal gå 65 pct. ned i løn, så statsejede Ørsted slipper for strafskatten?

4. Tror politikerne at virksomhederne uddeler gaver?

Det sidste argument i debatten om reguleringen af topchefernes løn handler om grundpræmisserne for at drive en virksomhed. Politikerne taler om topchefernes løn, som om det er et tag-selv-bord for direktørne med aktionærerne som de glade givere. Fradragsloftet afslører dermed kløften mellem at sidde på Christiansborg og ude i erhvervslivet:

»Nogle kompetencer koster bare mere end syv mio. kr., og det vil de fortsat gøre, også selv om man indfører loftet,« siger Lars Rasmussen til Berlingske.

Han får det sidste ord.