Regeringens coronahåndtering er blevet til et marionetteater – lad os få mere Pinocchio og mindre Frederiksen, tak

Kommissioner og ekspertudvalg må ikke ende som marionetdukker for snævre politiske eller ideologiske interesser. Mette Frederiksen og Simon Kollerup har noget at lære af historien om Pinocchio. Selvsagt kan en debat om tidens politiske marionetteater føre til helt absurde spekulationer og konspirationsteorier, men der ligger også en anden og væsentlig debat om, hvordan politik faktisk formes. Den sidste debat skal vi tage.

Marionetdukken er et klassisk billede på moderne politik. Man lader, som om andre er ansvarlige for den førte politik. Her marionetdukker ved en demonstration mod de dybe offentlige besparelser under gældskrisen i Grækenland. Et billede på, at den græske regering i virkeligheden var marionetter for EUs krav til landets finanspolitik. Louisa Gouliamaki/AFP/Ritzau Scanpix

Disney-filmen »Pinocchio« fra 1940 er en klassiker i en sådan grad, at tegnefilmen helt har fortrængt originalen. De færreste skænker det i dag en tanke, at ideen til tegnefilmen stammer fra den italienske forfatter Carlo Collodis novelle »Pinocchios eventyr« fra 1881. I Danmark er tegnefilmen næsten udødeliggjort af dem, der gennem tiden har lagt danske stemmer til – Daimi, Ove Sprogø, Jesper Klein og Poul Bundgaard.

»Der er ingen bånd der binder mig,
Og ingen holder på mig nej.
Før var jeg i slaveri,
Men nu er det forbi«