Det er næsten et stykke unik erhvervshistorie, der slutter, og det er i hvert fald et stykke af Carlsbergs sjæl, som forsvinder, når professor Majken Schultz fra CBS til marts bliver den første kvindelige formand for Carlsbergfondet og dansk erhvervslivs aktuelle vidunderdreng Henrik Poulsen bliver formand for Carlsbergbryggerierne.
Ikke fordi nogen kan anfægte valget af Majken Schultz eller Henrik Poulsen.
Schultz, hvis bror i øvrigt er en anden vidunderdreng i toppen af det internationale erhvervsliv, nemlig Kåre Schultz fra den israelske kopimedicinproducentgigant Teva, er professor i organisation ved CBS og har tidligere både været bestyrelsesmedlem i B&O og Danske Bank.
Henrik Poulsen er i sin transformation af energigiganten Ørsted måske sin tids mest anerkendte danske topleder. Carlsbergfondet har gjort deres hjemmearbejde, da de skulle finde afløserne for den afgående formand, professor Flemming Besenbacher.
Det opsigtsvækkende er, selvom beslutningen har været kendt i månedsvis, at jobbet som formand for Carlsberg spaltes i to. Farvel til kongerækken i Carlsberg. Professor Flemming Besenbacher bliver – foreløbig – den sidste af Carlsbergs 15 formænd gennem 139 år, som er formand for både Carlsbergfondet og Carlsbergbryggerierne, når han stopper.
»De klogeste og de skarpeste,« lyder overskriften på Carlsbergfondets hjemmeside, som fortæller, hvad gamle brygger J.C. Jacobsen tænkte, da han i 1882 testamenterede sin virksomhed til Carlsbergfondet og samtidig skabte et uløseligt bånd mellem Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Carlsbergfondet og Carlsberg.
Alle 15 Carlsberg-formænd har været professorer. Den første i kongerækken var professor Johan Nicolai Madvig, elefantridder, grundlovsfader, kulturminister, klassisk filolog og reformator af den danske skole – samt Carlsbergformand.
»Carlsbergfondets formand skulle stå i spidsen for både Carlsbergfondet og Carlsbergbryggeriet. På den måde kunne man udvise aktivt ejerskab mht. til Carlsbergbryggeriet – i overensstemmelse med stifterens vilje,« står der på hjemmesiden oven over Carlsbergs kongerække fra 1882-2021. Det lyder helt moderne, ikke sandt?
De ord indrammer den åbenlyse kendsgerning, at Carlsberg midt i en af de største debatter om social ansvarlighed og om at lade den forretningsmæssige logik styre af andet end profithensyn i forretningslivet går den modsatte vej og magtfuldt styrker den kommercielle ledelse af Carlsberg.
Man kan ikke fortolke valget af Schultz og Poulsen som andet end en markant og i øjnefaldende professionalisering af Carlsbergs ledelse, hvor professorvældet, som der har været talt om i årtier, erstattes af en ledelse, som ligner den i stort set alle andre helt almindelige virksomheder. Den pointe hamres hjem, når antallet af bestyrelsesmedlemmer fra Carlsbergfondet i bryggeriet reduceres fra fem til to.
»Den fremtidige ændring i sammensætningen af bestyrelsen for Carlsberg A/S bunder i god selskabsledelse og hensyntagen til den diversitet, det branchekendskab og de globale erhvervsmæssige erfaringer, som bestyrelsen for en moderne og progressiv international virksomhed bør repræsentere,« har Besenbacher udtalt en pressemeddelelse, og hans opfattelse er bakket op af hans forgænger som Carlsbergformand, professor Povl Krogsgaard-Larsen.
Man skal være ærlig om, hvad der sker i Carlsberg. Den gamle brygger Jacobsen ville rotere i sin grav. Omvendt ville den amerikanske økonom Milton Friedman juble.
Friedman er synonym med den berømte sætning, at »the business of business is business«. Det er den vej, Carlsberg går. Friedmans ord, som indgår i hans artikel fra 1970, misforstås ofte. Friedman anerkendte faktisk begrebet social ansvarlig i virksomhedsdriften. Pointen i Friedmans artikel er den, at det er ejerens prærogativ at erstatte kommercielle mål med sociale og samfundsmæssige mål, aldrig topchefens.
Carlsbergfondets problem ligger i, at fonden kun ejer 29 procent af aktierne, men kontrollerer 75 procent af stemmerne i selskabet. Hertil ville Friedman sige, at det er urimeligt af en mindretalsejer at bede resten af aktionærerne betale for, at fonden jagter andet end kommercielle mål. Friedman ville med sikkerhed støtte professionaliseringen af Carlsberg, som følger i kølvandet på, at Carlsbergfondets ejerandel af Carlsberg strøg markant under 50 procent, da virksomheden i 2008 under Krogsgaard-Larsen skulle finansiere opkøbet af det britiske bryggeri Scottish & Newcastle; en handel til 43 milliarder kroner.
På tærsklen til en ny æra med delt magt over fonden og bryggeriet er det fristende at lege med tanken om, at man måske om få år ligefrem vil savne en type som Besenbacher, selvom slutningen på hans tid som Carlsberg har budt på en stribe yderst problematiske sager. Ingen vil formentlig savne hans ageren som næstformand i statens innovationsfond, hvor han forbrød sig mod habilitetsregler, ligesom ord som »redeskidere« om kritiske forskere på Aarhus Universitet heller ikke pynter.
Men som Carlsbergformand var Besenbacher også noget andet. Han levede som formand i hvert fald op til bryggerens Carlsberg valgsprog »Semper Ardens«, altid brændende. I den banale ende kunne Besenbacher simpelthen ikke forstå, at Carlsberg kunne servere andet end øl for sine gæster; ud med rødvinen. Besenbacher er et menneske med stærke meninger, og han har som Carlsbergformand aldrig været bange for kaste sig ind i samfundsdebatten, senest med sin Vision 2050 for Danmark, omend det projekt fremstår lidt ufærdigt. Besenbacher var – på godt og til sidst mest ondt – ikke poleret ligesom mange af sine forgængere.
Det var også i Besenbachers embedsperiode, at den nuværende succesfulde Carlsberg-topchef Cees 't Hart i 2015 blev hentet ind. Siden er aktiekursen fordoblet.
Majken Schultz og Henrik Poulsen skal følge i nogle gigantiske fodspor, når de tager over til marts. Spørgsmålet er ikke, om de klarer det. Spørgsmålet er, om Carlsbergs sjæl overlever mødet med det største systemskifte i 174 år. Og jo, de bedste virksomheder som Carlsberg har netop en sjæl – det er derfor, at de stadig er her.
