Nu kan hele historien skrives om – Danske Bank har den forkerte topchef

I toppen af den danske finansverden hviskes der nu i krogene om, hvorfor Jacob Aarup-Andersen ikke fik topjobbet i Danske Bank, når finansministeriets departementschef, Peter Steensgaard Mørch, kan blive topchef i PensionDanmark.

Danske Banks tidligere cfo Jacob Aarup-Andersen blev af Finanstilsynet dumpet som ny topchef for banken i 2018. Nu skal han snart sidde i toppen af Carlsberg. Arkivfoto: Celina Dahl Celina Dahl

Stakkels Carsten Egeriis. Danske Banks topchef får sikkert kaffen galt i halsen, når han læser, at han måske slet ikke burde sidde i det job, som han har bestredet i godt to år.

Egeriis bør udvise en portion selverkendelse, nemlig erkende at han aldrig havde fået jobbet, hvis ikke Thomas Borgen i 2018 var snublet i hvidvaskskandalen, hvis ikke hollandske Chris Vogelzang i 2021 var snublet i sin egen hvidvaskballade og sidst men ikke mindst, hvis Carlsbergs kommende topchef, Jacob Aarup-Andersen – også i 2018 – ikke var blevet hældt ned ad brættet af Finanstilsynet. Alle er snublet foran Egeriis.