Mange erklærer nu coronakrisen for beviset på, at Modern Monetary Theory (MMT) er den eneste vej frem for regeringerne. For de uindviede lyder MMT sikkert ekstremt sofistikeret — endda videnskabelig. Dens tilhængere taler, som om de har skabt et nyt økonomisk paradigme, der kan sidestilles med den kopernikanske revolution inden for astronomi. Men bag den smarte titel og de selvsikre erklæringer ligger et budskab, der er lige så simpelt, som det er farligt — især nu, hvor verdens regeringer må spendere løs for at holde deres økonomier i gang under pandemien.
Ifølge MMT kan regeringer bruge lige så mange penge, de har lyst til, på hvad de end har lyst til, indtil der er fuld beskæftigelse. Og de behøver aldrig bekymre sig om, hvor de skal få pengene fra, for centralbanken leverer dem ved ganske enkelt at lade seddelpressen køre, uden at det koster regeringen noget. Det kan diskuteres, om dette bidrag til økonomiske teorier overhovedet fortjener at blive kaldt en ny »teori«, eftersom det centrale koncept er så uoriginalt (og banalt). Tanken om at lade staten bruge penge går faktisk tilbage til økonomen Abba P. Lerners koncept om »funktionel finanspolitik« fra 1940erne.
