Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Mange taler om ordentlighed i ledelse – men hvad vil det egentlig sige?

At være ordentlig som leder er at være ansvarlig. Ikke kun for sin egen virksomhed eller organisation, men også for samfundsøkonomien, de svage og dem, der ikke er så privilegerede.

Et godt eksempel på ordentlighed i ledelse er Salling Group-CEO Per Banks håndtering af coronakrisen både i forhold til leverandører og medarbejdere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel Berg Pedersen

I disse dage tales der i Berlingske Business om, hvem der har gjort sig fortjent og bemærket til at blive årets leder. Flere kriterier er afgørende. Man er helt bevidst om, at de mest selviscenesættende ledere med de bedste kommunikationsafdelinger og største budgetter ikke må fylde det hele. Der skal sættes fokus på ledelse, på personer, på handlinger.

Min værdifavorit i år er ordentlighed. En værdi, der eksisterer i rigtig mange virksomheder og organisationers formulerede værdigrundlag, men som det også er svært at indfange i praksis og svær at teste, fordi ordentlighed består af så mange usagte og ikke formulerede antagelser. Det er »gældende moralske normer« ifølge ordbogen – men hvad er gældende, og hvem definerer det egentlig?

En virksomhedsleder har sagt, at hvis man har ordentlighed i sit værdigrundlag, er der hverken brug for eller plads til andet; det dækker simpelthen god adfærd og er retningsgivende. Udfordringen er bare, at hvad der for nogen er meget ordentligt, er for andre slet ikke ordentligt. Se bare på den politiske og administrative håndtering af minksagen, hvor meningsdannelsen nu viser sig. For blå blok er det helt ufatteligt, at denne mangel på ordentlighed og jura ikke har kostet regeringen opbakning, omvendt er der tal, der tyder på, at det i mange danskeres bevidsthed »bare« er gået for hurtigt, og at målet har helliget midlet.

Men hvad er ordentlighed i ledelse så? Og hvor ser vi det?

Sallings sociale ansvarlighed

Ordentlighed er at være ansvarlig. Ikke kun for sin egen virksomhed eller organisation, men også for samfundsøkonomien, de svage og de, der ikke er så privilegerede. Eksemplet her er Per Bank, CEO for Salling Group. Da corona ramte, besluttede Salling Group at frigive 500 millioner kroner til mindre danske leverandører – kredittiderne blev sat til side og gav mulighed for, at leverandører fik betalt deres regninger hurtigt. Det var der faktisk også mange offentlige institutioner, der gjorde uden helt samme opmærksomhed – ret skal være ret. Men i Salling Group bliver der også coronatænkt på medarbejderne: Der udbetales en ekstraordinær bonus til medarbejderne i 2020. Og endelig – ikke så omtalt, men også prisværdigt – kørte Salling-koncernen sit helt eget program for social ansvarlighed, hvor folk, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, får tilbudt en unik mulighed i et af koncernens selskaber.

Ordentlighed er at have et balanceret og prioriteret blik på problemstillingerne. Og turde at stå på mål. Også når det går mod strømmen. Eksempel: beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Midt i en #metoo-debat, der prioriterede mediebranchen og en relativt veluddannet gruppe af kvinder, gik han ud og talte om, at det også skulle handle om de lavestlønnede: kassedamer og rengøringsfolk, der chikaneres. Tjenere, der overfuses. Faktum er nemlig, at denne gruppe rent faktisk udsættes for krænkelser og chikanerier i hverdagen syv gange så ofte som højtlønnede. Og ja – selvfølgelig en socialdemokratisk mærkesag, men ikke desto mindre en helt relevant prioritering, der efterfølgende blev udsat for en del diskussion.

Fruergaard vil siges imod

Ordentlighed er at kunne ændre sig. Fordi definitionen af ordentlighed ændrer sig. Fordi magt korrumperer. Derfor er der meget værdi i at lytte til, hvad Lars Fruergaard Jørgensen, CEO i Novo Nordisk, siger om at lytte. Her tales der om at udvise tillid, sætte tid af til refleksion, ikke være bange for at blive sagt imod og faktisk gå efter folk der stiller kritiske spørgsmål. Den ordentlige leder stiller simpelthen sig selv spørgsmålet: Hvornår blev jeg sidst sagt imod? Og lyttede jeg?

Listen med ordentlighedseksempler er ikke komplet. Eva Berneke fra KMD tager en klimadagsorden på sig, Merete Eldrup, tidligere TV 2-direktør turde reflektere om eget medansvar for en delvist sexistisk kultur – begge gode eksempler på omgivelsesfokus og refleksion.

Ordentlighed er godt. Og der skal lyttes, tilpasses og reflekteres løbende. Og man skal stå på mål – også når det har omkostninger.