Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Mærsk tjener 200 milliarder – skulle vi ikke bare være taknemmelige?

Fortællingen om de 200 milliarder kroner i forventet overskud i Mærsk er historien om hele otte procent af vores totale velstand, som – uden at vi egentlig har gjort os fortjent til det – geninvesteres overalt i vores samfund. Og der er faktisk lidt penge til den danske stat – og et tal, som SF bliver glad for.

Mærsks historiske overskud på 200 milliarder kroner fra verdenshavene vil faktisk automatisk imødekomme SFs skatteønske, viser erhvervsredaktørens beregning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) gik for et par uger siden i byen med mistænkeliggørelsen af landets butikker for udnytte inflationen til at skumme fløden på mælk og smør. Det viser sig nu, at hans eget ministerium kort tid inden gjorde ham opmærksom på, at der ikke var tegn på, at landets dagligvarebutikker misbruger inflationen.

Kollerup er ikke engang den værste. Enhedslistens Pelle Dragsted bruger fast ordet »inflationsbaroner« om – må vi forstå – enhver, som har haft en økonomisk fordel af, at fragtraterne, elpriserne eller alle mulige andre priser er steget. Ordet er omhyggeligt valgt, nemlig som en nedsættende og hånlig reference til gullaschbaronerne fra Første Verdenskrig, som tjente formuer på at sælge kødkonserves til den tyske hær.

Lisbeth Bech-Nielsen fra SF har på Twitter delt et julegaveskilt med ordene »Fra: Dem, der tjener på inflation. Til: Dem, der bliver ramt af inflation«. Før det lancerede en anden SF-politiker, Karina Lorentzen, forslaget om en særskat på rederiet A.P. Møller - Mærsk på 12 milliarder kroner. Det er ikke helt klart, hvor tallet 12 milliarder kommer fra, men det tal kan måske alligevel inspirere os.

Lad os dvæle ved Mærsk, som står til at tjene 200 milliarder kroner efter skat i 2022. Det bliver danmarkshistoriens største overskud nogensinde, hvor det 117 år gamle rederi selv satte rekorden sidste år med et overskud på 117 milliarder kroner.

Det bør naturligvis være til debat, da Mærsk på grund af de særlige regler for beskatning af søfarten står til at betale en særdeles lav skat.

Samme skatteregler for rivaler

Mærsk betalte 697 millioner i skat sidste år ifølge virksomhedens årsregnskab. En skatteprocent på 0,6 procent sammenlignet med en selskabsskatteprocent på 22 procent for andre selskaber. Det hører retfærdigvis med, at fordi tonnageskatten er en skat pr. container, betalte Mærsk 47 procent af sit overskud i 2019 og betalte skat af et underskud året før.

Alle internationale rederier, som Mærsk konkurrerer med, betaler tonnageskat og ikke almindelig selskabsskat. Og nej, de største konkurrenter ligger ikke i sære, eksotiske havne. De fire største konkurrenter er schweiziske MSC, statsejede kinesiske COSCO, franske CMA CGM og tyske Hapaq Lloyd.

Det er helt i orden at være kritisk over for, at skattevilkår for søtransport er for lempelige. Men det er næppe vejen frem at indføre en skat, som stiller Mærsk og alle andre danske rederier væsentligt ringere end deres konkurrenter. Lad os konstatere, at der er brug for internationale aftaler for at få ændret på rederiernes skatteforhold – ikke dansk enegang, omend det er fornuftigt, at et ekspertudvalg lige nu er ved at se på alle statsstøtteordningerne, også rederiernes.

Der er dybe problemer i logikken bag SFs og andres lyst til at smække en særskat på Mærsk. Begrundelsen for at lægge en skat på en overnormal profit er, at den afspejler manglende konkurrence, hvilket ikke ser ud til at være tilfældet for Mærsk. Tværtimod er konkurrencen mellem rederierne intens. Og så kommer vi til venstrefløjens skattehykleri.

Enhedslisten og SF plejer at have sans for det internationale perspektiv i deres politik, når vi ikke lige taler om nye skatter til den danske stat.

Argumentet for en særskat på eksempelvis energi er, at de danske forbrugere betaler for meget for vindstrøm, hvor prisen for at producere den sidste producerede kilowatt-time er nul. Den gevinst, som skabes, afspejler et direkte forhold mellem danske forbrugere og deres danske energiproducent. Det kan man kalde et slags moralsk argument for at indhegne indtjeningen herhjemme.

Det kan man ikke sige om Mærsk, så hvorfor skal den danske stat belønnes for, at Mærsk tjener svimlende summer på at sejle på tværs af Stillehavet mellem USA og Kina?

De penge, som Mærsk tjener i disse år, er således især bemærkelsesværdige ved at fortælle den helt svimlende historie om, hvordan den økonomiske aktivitet blandt klodens 7,8 milliarder indbyggere lander på bundlinjen i et lillebitte land med seks millioner indbyggere. Ja, så støjer det, og venstrefløjen kløjes i det.

Investering går tilbage

Fortællingen om de 200 milliarder kroner i forventet overskud i Mærsk er historien om hele otte procent af vores totale velstand, som – uden at vi egentlig har gjort os fortjent til det – geninvesteres overalt i vores samfund.

Hvis det går ligesom sidste år, så er der helt præcis et udbytte på 80 milliarder kroner på vej til aktionærerne i Mærsk.

A.P. Møller Holding, som ejes af A.P. Møller Fonden, ejer knap 42 procent af aktierne i Mærsk. Familiefonden ejer så igen 9,96 procent, mens en sidste fond, Den A.P. Møllerske Støttefond, ejer 3,51 procent af stemmerne. Resten af aktierne – 45,23 procent – ejes af 82.000 forskellige aktionærer i Danmark og udlandet.

A.P. Møller Holding er der, hvor ejerskabet af Mærsk, Danske Bank og alle de andre selskaber ligger. Når der lander et udbytte fra rederiet på måske godt 33 milliarder kroner i 2023, vil de penge blive lagt i Holding til nye investeringer i virksomheder og udvikling af de virksomheder, som er der i forvejen.

Herfra vil der så blive betalt et udbytte til den velgørende fond A.P. Møller Fonden, som er forpligtet til at bruge pengene til netop velgørende formål, herunder eksempelvis nye laboratorier på Københavns Universitet eller en ombygning af Statens Museum for Kunst. Fondstilsynet holder nøje øje med, at A.P. Møller Fonden overholder sin fundats og ikke bruger dem usagligt.

Men hvad de resterende 47 milliarder kroner i udbytte og skatten?

Ja, her er en god slat til familiefonden og så en særlig fond, der støtter sociale formål. Helt præcis knap 11 milliarder kroner. Resten, 36 milliarder, ryger i lommerne på de 82.000 aktionærer, om det så er pensionskasser, danskere eller udlændinge. Alle skal de betale udbytteskat.

Jo, sjovt nok, så har man faktisk præcis det beløb til den danske stat, som SF drømmer om. Pensionsskatten, PAL-skatten, er i Danmark på 15,3 procent, og den lave udbytteskat er på 27 procent og den høje udbytteskat på 42 procent for de større udbytter på over 57.200 kroner.

Det er et lidt indviklet regnestykke, fordi vi ikke ved, hvor meget der beskattes som pension, eller hvor stor en del der beskattes med dansk eller udenlandsk udbytteskat. Men man kan som jeg forsøge med en lille »bagsiden af en kuvert-udregning«, og den lander så på en check til den danske stat på 14 milliarder i pensions- og udbytteskat fra Mærsk.

Selv tak, SF.

Skulle vi ikke bare være taknemmelige for, at Mærsk er dansk i stedet for at grave grøfter?

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.