»Jeg elsker mit hjemmekontor.«
Hanne Duus fra Rønde måtte have gjort lykke mange steder rundt om i Danmark, da hun i P1 Morgen mandag leverede en begejstret frontlinjeberetning fra hjemmekontoret i Østjylland dagen før, at vi alle sammen vinker farvel til coronarestriktioner, mundbind og – ja – i princippet også uendelig mange dage på hjemmekontoret.
»Altså jeg er lidt duks. Min arbejdsuge skal se ud, som den gør nu. I denne uge skal jeg ind i tre dage, næste uge kommer jeg måske til at være der i fem dage, det kan også være, at der måske kommer til at være en uge, hvor jeg er der én dag,« sagde Hanne Duus i radioen.
Det lyder forjættende. Hjemmekontoret som et helle, hvor der er mulighed for fri leg. Og måske er det sådan for Hanne Duus, at hun er en af dem, som bare har styr på sin arbejdsgiver og alle reglerne for hjemmearbejde.
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at over en tredjedel af alle beskæftigede i Danmark har arbejdet hjemmefra i den seneste tid, hvilket omtrent svarer til 1.000.000 mennesker. Det er nu ganske mange.
Kigger man dybere i Danmarks Statistiks tal for hjemmearbejde, er der en anden virkelig interessant historie. Vi har alle hørt historierne om, at flere kvinder end mænd ønsker hjemmearbejde, fordi det får arbejdsliv og privatliv i bedre balance. De hårde tal er, at det især er mænd i offentlige job, som passer arbejdet fra hjemmekontoret, godt 35 procent, mod godt 30 procent for kvinder i offentlige job og for mænd og kvinder i den private sektor.
Tiden med fri leg, hvor vi bare kan arbejde hjemmefra på den måde, vi ønsker, ved køkkenbordet, på et børneværelse, i en udestue, i en kælder eller på et loft, er slut. Hvis nogle skulle have glemt det – og det har mange vistnok – har alle reglerne for hjemmearbejde i flere omgange været suspenderet, fordi samfundet siden 11. marts 2020 har kunnet forsvare og begrunde hjemmearbejde med hensynet til danskernes sundhed.
Nu starter imidlertid Det (rigtige) Vilde Vesten for hjemmearbejde, hvor ulovlighederne på hjemmekontoret vil ophøre med at have myndighedernes direkte eller indirekte velsignelse. Alle bør unde sig selv at læse Arbejdstilsynets regelsæt for hjemmearbejde.
Man får lyst til at spørge Hanne Duus fra Rønde, om hun eksempelvis har styr på punkt 2.3 om ventilation i reglerne om hjemmearbejde:
Eksplosive gasarter
»Arbejdsgiveren skal sørge for tilstrækkelig mekanisk udsugning, hvis det er uundgåeligt, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af
sundhedsskadelige eller eksplosive luftarter, støv e.l.
røg, mikroorganismer, aresoler, ildelugt eller anden generende luftforurening«.
Det er dramatiske ord, når man forbinder hjemmearbejde med stille og roligt kontorarbejde. Man skal søge på ordene eksplosive gasarter for at trænge ind i pointen, nemlig at hjemmearbejdet ikke må føre til udvikling af benzin, jetbrændstof, brint eller acetylen – en gas, som anvendes ved svejsning. Ildelugt skaber forskellige associationer til babybleer og kattebakker, om end de ikke nødvendigvis er et direkte resultat af hjemmearbejde.
Reglerne om hjemmearbejde er hverken enkle eller trivielle, selvom de lige nu er genstand for en konflikt mellem arbejdsgiverne, som ønsker mere fleksible regler, og lønmodtagerorganisationerne, der ønsker at bevare de nuværende regler for hjemmearbejde. Om lønmodtagerne i HK og Prosa har deres medlemmers opbakning til den hårde linje, er et andet spørgsmål.
Medmindre man har en arbejdsgiver, der som Danske Bank leger en slags julemand og er klar med 8.000 kroner til medarbejdere, der vil have et hjemmekontor, så gælder altså Arbejdstilsynets regler om, at man lovligt højst kan arbejde hjemmefra én dag om ugen.
Reglerne vælter ned
Så snart man arbejder hjemmefra regelmæssigt og mindst én dag pr. uge, så vælter reglerne ned over hjemmekontoret. Man kan ikke bare nøjes med en arbejdslampe, for lyset skal koordineres »for at undgå generende blænding og refleksioner på skærmen«. Man skal ikke bare have et stol og et bord, men de skal kunne bestå en arbejdspladsvurdering, APV.
Man skal også på hjemmekontoret overholde reglerne om hvile, ligesom arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdet bliver afbrudt af pauser. Vi er mange, der under corona har savnet et opkald fra chefen for at minde om kaffepausen, opkaldet før frokost og et kærligt opkald ud på eftermiddagen for at minde om fyraften.
Ja, arbejdsgiveren skal passe på fra nu af, for arbejdspladsen skal være indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis en medarbejder falder over en computerledning i forbindelse med hjemmearbejde og får kraniebrud, er det ifølge arbejdsmiljøreglerne en arbejdsskade.
Cowboys and cowgirls
Det lyder alt sammen frygteligt indviklet. Men de vildeste cowboys og cowgirls på hjemmekontorerne kan også vælge at tage hele debatten om hjemmearbejdet med en grad af kynisme. Sikkerhedsrepræsentanten har ikke krav på at se din hjemmearbejdsplads, og der står i reglerne, at Arbejdstilsynets tilsyn som »udgangspunkt« ikke vil finde sted i den ansattes hjem. Pyha.
Vi kan altså alle sammen fortsætte ulovlighederne i hjemmekontorerne efter corona. Eller kan vi?
Alt skal nok gå godt, så længe der ikke er nogen alvorlige sager om arbejdsskader, om problemer med det psykiske arbejdsmiljø, om arbejdsgivere, som misbruger reglerne til at spare penge, eller om medarbejdere, som misbruger friheden til at arbejde hjemmefra til at lave så lidt som muligt. Alt det skal nok komme, og så er spørgsmålet alene, hvor voldsomt især arbejdsgiverne eller fagforeningerne vil reagere, når de dårlige sager melder sig.
Hjemmearbejde vil med sikkerhed vise sig at være et dilemma eller en kløft på arbejdsmarkedet mellem de virksomheder, som vælger det til og investerer i at skabe velfungerende hjemmearbejdspladser for deres ansatte. Og alle de virksomheder, som enten ikke har nogen gevinst ved hjemmearbejde, eller som ikke vil have bøvlet med og regningen for at indrette hjemmekontorer, vil – mødt med spørgsmålet om politikken for hjemmearbejde – blot svare, at der står en fin stol på kontoret til de ansatte.
Ingen har ret til hjemmearbejde – og ingen har ret til ulovligheder i hjemmekontoret mere end én dag om ugen – måske to, hvis politikerne bøjer sig for arbejdsgivernes ønsker og tidens romantiske forestilling om hjemmearbejde som et Eldorado.
