Når velfærdsstaten fejler, er det mennesker, der betaler prisen. Læser man nyheder, kender man de rigelige eksempler fra plejehjem, børnehaver, skoler og arbejdsliv. Det er mere sparsomt med vores samlede forståelse af, hvad der går galt. Derfor er det glædeligt, at hele tre kvinder i efteråret 2020 udgav bøger, der med mennesket i centrum zoomer ind på velfærdsstatens finere detaljer.
Bøgerne er »Selvbyggerbørn« af Merete Riisager, fhv. undervisningsminister (LA), »Omsorgsmanifestet« af May Bjerre Eiby, sygeplejerske, og »Moderland« af Anne Kirstine Sørensen, cand.mag.