Lær at tale et nyt sprog på fire minutter – du vidste ikke engang, at det fandtes

Du er helt til grin på LinkedIn, hvis du ikke kan mindst halvdelen af forkortelserne i debatten om bæredygtighedsrapporteringen. Her er et fireminutters kursus i sproget bæredygtighedsk.

Det er et godt spørgsmål, om erhvervsminister Morten Bødskov (S) kan alle forkortelserne på de regler, som han nu vil tage et opgør med over for EU. Det handler om bæredygtighedsrapporteringen.  Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Måske er du allerede fortabt. Det kan jeg godt forstå. Mellem dig og mig har jeg også været lidt ude i tovene, men sig det ikke til nogen.

Du er måske en af dem, som slet ikke havde hørt om bæredygtighedsrapportering, før erhvervsminister Morten Bødskov (S) i Berlingske fortalte, at han ønsker at skrotte en masse regulering og udsætte en masse anden regulering til 2027.