Mine egne erfaringer med eksport startede nærmest med import. Min far rejste dengang i 1970erne og 1980erne jævnligt til firmaets datterselskaber i Europa. Og mens vi stadig cyklede med hat og handsker i Kolding, så hjemtog han bl.a. solmodne meloner og jordbær fra Spanien og Portugal. Ikke alt kunne med andre ord produceres i Danmark. En hel del år senere er min viden om eksport og værdikæder jo heldigvis noget mere nuanceret. Men min fascination af, at vi handler med andre for selv at blive rigere på ikke kun varer og viden, men også på oplevelser, kultur, sprog og historier, er intakt.
Covid-19-krisen har bestemt sat i perspektiv, hvad det vil sige IKKE at kunne rejse ud, ikke at kunne indsnuse en fremmed fabrikshal eller et lokalt marked for at få et indtryk af lokale handelsmønstre og -skikke. Meget kan håndteres i det virtuelle møderum, men svære forhandlinger på fremmedsprog, besigtigelse af varer og opbygning af tillid – det kræver tit et personligt møde.