Kors i hytten, hvor er ATP-bossen arrogant – han er selv ikke andet end en mandagstræner

ATPs topchef, Martin Præstegaard, gider ikke høre på kritik. Det er ærgerligt, når alt tyder på, at kritikken af pensionsgigantens dårlige afkast vil fortsætte. 

Martin Præstegaard, administrerende direktør i ATP. Niels Ahlmann Olesen

Hvis pæne og forstandige mennesker som professor i finansiering Jesper Rangvid fra CBS og Henrik Ramlau-Hansen med en fortid som direktør i Danica Pension ser lidt stramme ud i betrækket i disse dage, kan man godt forstå det.

Det er helt fantastisk arrogant og nedladende, at ATPs administrerende direktør, Martin Præstegaard, i et interview med FinansWatch udnævner alle pensionsgigantens kritikere til nogle »mandagstrænere«.