Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Klumme: Hvor blev dannelsen af?

Dannelse handler om måden, vi er sammen på som mennesker. I folkeskolen. På universitetet. På arbejdspladsen. I det politiske liv. I familien. På Facebook. I kommentarsporet på Nationen eller bare SoMe. Alle steder, hvor vi er sammen – virtuelt eller IRL.

Det gælder om at holde den gode tone, når vi skal omgås hinanden. Selv om mange er veluddannede i dag, kender de ikke nødvendigvis gode dyder inden for ordentlig opførsel, skriver Anna von Lowzow. Fold sammen
Læs mere
Foto: Werner Heiber/Iris/Ritzau Scanpix

Dét, vi gør og siger, påvirker andre mennesker. Derfor handler dannelse også om moral og etik. Om anerkendelsen af, at der er nogle ting, der står over andre. Er mere vigtige. Forhold, der skal have mere plads end andre. At det er både acceptabelt og på sin plads at definere noget som universel god opførsel.

Det efterfølgende er et forsvar for den klassiske dannelse; for en tilgang til en verden, hvor vi taler pænt til og om hinanden. Hvor vi anerkender og respekterer andres ophav og meninger, og hvor vi respekterer natur og miljø og viden. Både når vi er sammen, og når vi er alene – integritet er som lommefilosofisk bekendt, at vi også gør det rigtige, når vi er alene.

Tidligere tiders bannerfører for anstændig adfærd Emma Gad skrev »Takt og Tone« under Første Verdenskrig som et hjælperedskab til de nyrige, der tjente styrtende med penge på dåsekød, som blev solgt til de tyske soldater i Europas skyttegrave. Heraf øgenavnet gullaschbaroner.

Denne nye »erhvervsadel« opførte sig som proletarer uden manérer, de var storskrydende, og de plumpede naturligvis konstant ned i de mange faldgruber, der jo forekommer, når man stræber højere end det lærte regelsæt fra barndomshjemmet. Til altså Emma Gads gru. Og givetvis også andres, for Takt og Tone endte som den næstmest solgte bog i Danmark, kun overgået af Biblen.

Jamen, vil nogle indvende, i dag har de fleste en videregående uddannelse og arbejder i store stillinger i store virksomheder. Hvorfor så overhovedet være dannet? Det skal vi, fordi dannelse handler om at være respektfuld. Blot fordi man er veluddannet, så betyder det ikke, at man har dannelse.

Anna von Lowzow

»Dannelse handler dybest set om udsyn. Om evnen til at perspektivere og sætte ting i kontekst.«


Tag nu den politiske forråelse, vi oplever i dag – hvor den demokratiske, politiske konsensus-orienterede dialog i stigende og voldsom grad overdøves af en polemiserende og dæmoniserende indtagelse af benhårde standpunkter. Det er jo en klar udløber af mangel på dannelse.

Af mangel på respekt for hinanden. Af mangel på evnen til at kunne give hinanden plads. Og en udløber af behovet for at gøre opmærksom på sig selv og sine fortræffeligheder ved at nedgøre modparten.

Dannelse handler dybest set om udsyn. Om evnen til at perspektivere og sætte ting i kontekst. At man især som forretningsmand og politiker respekterer, at andre også har ret til at vinde. I kampen for en sag er det værdigt, hvis der udvises respekt for de involverede parter.

En gammel ven, skribenten Adam Estrup, og jeg har længe filosoferet over – og diskuteret den tilsyneladende ret udbredte mangel på almen dannelse – måske især i forretningslivet og på den politiske scene. Hvor blev dannelsen af?

En del af den forsvandt givetvis, da Ritt Bjerregaard & Co. indførte den nye folkeskolereform i 1970erne. Viden om Danmarks historie blev kasseret, og fagene geografi, historie og biologi blev lagt sammen til noget, man kaldte Orientering, som så blev til Samfundsorientering, hvor al undervisning handlede om det vidunderlige USSR og nej til atomkraft.

Udenadslæren om de fynske kystbyer, viden om den jyske hærvej og Sønderjylland samt kongerækkens betydning for det Danmark, vi har i dag, forsvandt med iveren for et totalopgør med den sorte skoles kæft, trit og retning. Med i faldet røg til gengæld også respekten for læreren og dernæst andre mennesker.

Anna von Lowzow, instruktør på Nordisk Film, kammerherreinde, formand for Dansk Adels Forening, bor på godset Estruplund hvor der også er en kirke, 20. april 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Sædernes og skikkenes forfald har selvfølgelig til alle tider bekymret. Allerede vores gamle ven Sokrates skal have gjort sig tanker om de atheniensiske unges manglende respekt og oprør imod de ældre. Og implicit at sammenhængskraften dermed var i fare for at forsvinde.

Nu gik det ikke så galt i Athen og omegn, ikke umiddelbart, og verden faldt ikke sammen. Tværtimod er modet til at tale Rom midt imod – for nu at blive i antikken – et helt centralt element i vores færd fremad som mennesker. Det er måden, vi flytter os på; at vi evner og tør stille spørgsmål ved det bestående. Men det gør ikke noget, at vi gør det med pli og dannelse.

For med manglende dannelse er der meget mere på spil end det at kunne læse en bog, spise ordentligt med kniv og gaffel samt lade andre tale uden at afbryde dem.

Fornuftig dannelse, hvor vi opfører os ordentligt og respekterer hinanden er nemlig en klar forudsætning for et velfungerende demokrati. Vi må derfor bevæge os væk fra »mig, mig og mig-konceptet« og i stedet arbejde for udbredelsen af evnen til at forstå, at der også skal være plads til andre end én selv.