Jeg glemmer aldrig, hvor stolt jeg var, da jeg skabte min lille kommunikationsbiks. Jeg fik min første kunde, der var en international virksomhed. Kort efter fulgte et par små og to store til. De tre store alene var nok til at underholde min forretning, min fantastiske første medarbejder og betale vores regninger.
De små var også spændende kunder, de gav ikke så meget indtjening, men de gav os noget at rive i. Sådan var det i hvert fald på papiret. Kort efter viste det sig nemlig, at det var de små, vi skulle leve af. De betalte som regel deres regninger til tiden – det gjorde de store ikke. Ofte heller ikke en måned efter. Ofte heller ikke to.
Del:
