Det er sådan lidt dagen før dagen. En juleaften for økonomer, når man prøver at finde ud af, hvad der er op og ned i den forstyrrede verden, som vi lige nu befinder os i.
Onsdag aften vil dørene gå op, men i stedet for fyldte fade og et glitrende træ vil vi blive præsenteret for et spark opad i de amerikanske renter og andre tiltag, der vil gøre det ultraklart, at tiden med gratis penge er endegyldigt forbi.