I maj 1988 blev Alejandra Arévalo den første kvindelige geolog, der bevægede sig ned i en underjordisk mine i Chile. Dermed trodsede hun en populær myte: At en kvinde bringer ulykke med sig, hvis hun træder ind i en mine. Hun brød også loven. Dengang måtte kvinder i Chile ikke arbejde i underjordiske miner eller udføre noget andet arbejde, der »overstiger deres kræfter eller er til fare for deres fysiske eller moralske tilstand«. Arévalos trodsige handling var med til at udløse en revolution. I 1993 var alle restriktioner for kvinder i minesektoren væk, og i 2022 udgjorde kvinder 15 procent af Chiles minearbejdere, en tredobling siden 2007.
Lige så store fremskridt er sket over hele verden i det sidste halve århundrede. Globalt er kvinders rettigheder i snit blevet omkring to tredjedele bedre siden 1970. Omfattende reformer har fjernet en lang række af de barrierer, som kvinder støder på overalt i deres arbejdsliv, men især på arbejdspladsen og omkring forældrerollen. Men når verden i år markerer kvindernes internationale kampdag, står det klart, at der stadig er enorm global ulighed mellem kønnene.
