Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Hver anden kvinde rammes - hvad fanden gør vi?

Berlingske siger godt 40. Harvard Business Review siger 60. Lad os slå en streg og sige 50. 50 procent! Hver anden kvinde udsættes for sexchikane på jobbet. Så begrav diskussionen om, hvorvidt det findes – og hvorvidt kvinder overreagerer: HBRs undersøgelse afslører, at mænd udmærket kender grænsen. Så hvorfor krydser de den – og hvad fanden gør vi ved det?

Arkivfoto. »Ikke noget at sige til, at mange kvinder opgiver at stille sig frem med tiden: Mange frygter for at miste jobbet – miste deres indtjening – eller få et ubehageligt arbejdsliv,« skriver Esther Dora Rado om sexchikane på arbejdspladsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg

Christiansborg og mediehusene får et ordentligt hug – og vi skal prise os lykkelige over, at deres sager kommer under lup: hvor fremtrædende profiler med høje røster tør og vil råbe højt og forlange fokus – og en stopper – en gang for alle. Tak. Men det sker overalt – for godt hver anden kvinde.

Mændene kender ellers godt grænsen. Harvard Business Review lavede en undersøgelse, hvor man spurgte mænd og kvinder på arbejdspladsen, hvad de hver især vurderede som chikane rangerende fra komplimenter til klask mv. Og gobsmack! Det viser sig, at mændene endda er mere fintfølende end kvinderne (som jo nok er blevet hærdede). Wow, vi kan komme to myter til livs: hvorvidt det findes – og hvorvidt mændene har en chance for at kende grænsen eller ej.

Så det store spørgsmål kan reduceres til: Hvorfor det sker? Små drenge og piger er jo ved fødslen relativt ens. Hvorfor udvikler nogle mænd en tendens til at chikanere andre, endda i en grad, hvor 10 % kvinder ser sig nødsaget til at forlade jobbet (tænk på, hvad optakten må være, før man tyr til dét)? Og læg dertil de procent, der bliver fyret. Ikke noget at sige til, at mange kvinder opgiver at stille sig frem med tiden: Mange frygter for at miste jobbet – miste deres indtjening – eller få et ubehageligt arbejdsliv.

Undersøgelser viser, at der er flere psykologiske faktorer, der gør, at nogle mænd chikanerer kvinder på arbejdet. De største syndere anslås til at være disse:

Territoriebeskyttelse og opretholdelse af magtforhold: Kvinder er stadig ofte i lavere stillinger end mænd. Manden ved, at hun er afhængig af hans anerkendelse for at excellere op ad karrierestigen. Nogle (dumme) mænd nyder at være ovenpå og have direkte indflydelse på kvindens økonomi og karrieremulighed og ønsker at fastholde kvinden i magtsituationen. Sådan en person skal selvfølgelig aldrig være chef.

Penge og magt giver for nogle, der er drevet betydeligt af dette (hvilket man vil kunne læse i personprofil), en følelse af uovervindelighed. Nogle ynder at misbruge dette; de tænder simpelthen på at kunne gøre noget grænseoverskridende og komme af sted med det. Sådan en person skal selvfølgelig aldrig være chef.

Generel overseksualisering af kvinder markedsført mod mænd; simpelthen at opvækst, miljø og validering af hinandens syn på kvinder gør, at nogle mænd har sværere ved at respektere kvinder professionelt end andre. Og sådan en person skal selvfølgelig aldrig være chef.

Råd til at bekæmpe sexisme: Få øjebliksbilledet. Lav en undersøgelse af jer selv, og accepter. Få historierne, evt. også fra tidligere sager med ansatte, og lad smerten synke ind.

Skab miljø af beskyttelse for kvinder: Hvilke ledere kan de gå til, og hvordan sikres de, hvis øverste chef er problemet. Tag anmeldelser meget alvorligt.

Nedfæld politik med tydelige eksempler og konsekvenser, og informer. Diskuter i ledelse og bestyrelse, ikke bare i HR.

Nultolerance: Handl med det samme uden kompromis. Ledere er rollemodeller, endnu mere nultolerance og tydelig konsekvens, hvis de overtræder. Hvad vil det koste?

Undersøg og MÅL. Sexisme er dårligt for business. Både på grund af churn, og fordi det skaber et umotiverende arbejdsliv. Mål på procent, straf jer selv, hvis I ikke går ned. Hold øje med dem, I ansætter: Adfærd, tone, ledelsesstil og personprofil. Det er ledelsens ansvar at ansætte de rigtige mennesker. »Hardcore ledelse«, »boiler room« og »management by fear«-typer er passé, og det er de typer, der kan drive rovdrift på andre mennesker. Vær bevidste om, hvad der driver jeres medarbejdere og ledere, og hvordan visse træk kan udvikle sig negativt.

Tak i øvrigt til de mænd, der gider deltage i fokuseringen. Vi kvinder har nemlig skidetravlt med også at passe på vores drinks, tage taxa hjem fra byen, få ligeløn, ligestilling, betale pink tax, få samme renter som mændene i banken og afværge at blive fyret eller få dårlige opgaver efter barsel, så det er virkelig rart med en hjælpende hånd til det her.