Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Hvem tør overhovedet blive iværksætter i 2021?

Jo mere indsigt jeg får i det politiske system og bureaukrati, des mere tvivler jeg på, at jeg i dag ville gøre det igen og springe ud som iværksætter. Det er ikke kampen værd.

Brian Mikkelsen, adm. direktør hos Dansk Erhverv, og Le Gammeltoft, stifter af og direktør hos Heartbeats. Dansk Erhverv har nedsat et panel af iværksættere som Le Gammeltoft, Mia Wagner og mange flere, som har udarbejdet 28 konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark bliver "verdens bedste iværksætterland". De seneste måneders nedlukning er blev brugt til at tænke store tanker, som blandt andet skal gøre op med dårlige barselsvilkår, forbedre mulighederne for medarbejderaktier og sikre mere kapital til danske iværksættere. Nu bliver anbefalingerne præsenteret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark skal være verdens bedste land at starte og drive forretning i, lyder budskabet – både fra de store erhvervsorganisationer og fra store dele af Christiansborg. Men sandheden er, at vi formentlig aldrig har været længere fra den ambition, end vi er efter mere end et år med coronakrisen og to år med en socialdemokratisk regering.

Hvorfor er det endt sådan?

Da jeg i en tidlig alder begyndte at skabe små virksomheder, var der ikke meget fokus på iværksætteri i medierne, og det fyldte heller ikke meget i danskernes samtale. I dag er det anderledes.

Iværksætteren er den nye DJ, rockstjerne og superhelt. Vi hører historier om at arbejde 18 timer i døgnet, sove under skrivebordet, exitstrategier og warrants. Og vi læser artikler om, at danske virksomheder opnår unicornstatus og bliver handlet for svimlende milliardbeløb.

»De små iværksættere er i den grad blevet negligeret af regeringen det seneste år.«


Men når vi tuner ind på DR for at se »Løvens Hule«, er der nærmest ingen fokus på den spæde start. Meget få taler desværre om, hvor stejl en læringskurve en iværksætter møder, eller hvor lidt man ofte ved, inden man springer ud. Der er heller ingen, der taler om, hvad det kræver af en iværksætter, hvis hun vil udfordre at de »gamle« virksomheder – eller prøve at forstå eller trænge igennem til de systembevarende direktioner eller erhvervspolitikere for den sags skyld.

De små iværksættere er i den grad blevet negligeret af regeringen det seneste år. Den politiske håndtering af coronakrisen har vist os endnu tydeligere end før, at der ER et »dem« og et »os« og har dermed igen øget afstanden mellem den private og den offentlige sektor.

Når vi kigger fremad og ser, hvad coronakrisen har ført med sig, vil det ikke overraske mig, hvis den har svækket lysten til at starte og drive en selvstændig virksomhed. For der er ingen tvivl om, at det er lønmodtagerne, der har været i regeringens fokus. Vi selvstændige ved godt, hvem der kommer til at betale regningen.

Særligt iværksætteren er blevet glemt af regeringen. Iværksætteren, der er i gang med at bygge og vækste sin drøm, og som står i de mest afgørende år for forretningen. Da hjælpepakkerne blev udformet, gjorde Erhvervsministeriet det for eksempel stort set umuligt for en virksomhed i vækst at få hjælp til udbetaling af kompensation. For kravet var at kunne vise et omsætningstab ved at fremskaffe en referenceperiode – noget en virksomhed i konstant vækst ikke kan.

Iværksættere er heldigvis af et ret specielt stof, og mange har udvist lige præcis den stamina og agilitet, som kendetegner dem – de har fornyet, drejet og justeret deres forretninger – nogle gange overnight – for at tilpasse sig en ny virkelighed og en ny efterspørgsel. De er kommet ud stærkere og med bedre omsætning, end nogen af os havde turde håbe på.

De har vist, at de er vant til at kæmpe, og at de er vant til modstand. For der er masser af modstand. Der er faktisk så utrolig mange benspænd for den lille, nystartede iværksættervirksomhed, som politikerne ikke har mod eller vilje til at rydde af vejen.

Et eksempel er inden for bæredygtig fødevareproduktion. De små nye, grønne virksomheder kæmper mod et landbrug, der er støttet med millioner af kroner, mens de selv kæmper med store depositummer, kortvarige tilladelser og godkendelser, som har negativ indflydelse på at tiltrække investorer. Hvem vil investere i noget, der måske er væk om tre år?

Hvor efterlader det så det danske iværksættermiljø post corona? Ikke et godt sted i min optik. Dem, der i forvejen påtager sig risiko og ansvar for at bygge, står endnu mere alene. De er i højere grad efterladt til at klare sig selv, og de har desværre lært at se det offentlige system som bureaukratisk og bøvlet. Som en modstander man skal bekæmpe for at få lov til at drive forretning i Danmark.

Imens de kæmper, er de ikke i tvivl om, at en stor del af regningen for de milliarddyre kompensationspakker kommer til at ligge hos dem. At det er det private erhvervsliv, der skal hente pengene hjem til den stat, som ikke vil vide af dem. Det vil unægtelig komme til at skabe frustration og endnu større splid.

Lige om lidt forfalder de danske virksomheders coronagæld, og den skal blandt andet tilbagebetales som A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og momslån. Men mange vil have svært ved at betale deres gæld. Og har det så været kampen værd? Og hvem har vundet?

Hvis Danmark skal vinde, skal vi skabe verdens bedste land for iværksættere. Det kræver, at vi foretager nogle markante ændringer i vores behandling af de mennesker, der tør skabe deres egen forretning, skabe det overskud og de arbejdspladser, som i sidste ende giver staten flere skatteindtægter og dermed råd til at sikre velfærdssamfundet.

Vi skal turde gøre plads til innovation ved at afvikle offentlig støtte, der tilgodeser de gamle og systembevarende, turde gøre det lettere og billigere at investere i iværksætteri, og vi skal have skabt en kultur omkring iværksætteri, som fortæller, at man ikke skal stå helt alene og kæmpe. At mod til nyt er til gavn for os alle.

Men har politikerne modet?

Le Gammeltoft er iværksætter og stifter af mediet Heartbeats