Som med så meget andet er også internationalt udviklingsarbejde blevet kraftigt berørt af coronapandemien. Men hvordan kan vi bruge det, vi har lært, til at omforme dette arbejde, frem for at gå tilbage til status quo?
For det første har krisen mindet os om, at naturen stadig er herre over os, og det bør få os til at optrappe bestræbelserne på at afbøde og tilpasse os til andre systemiske trusler, især klimaforandringer, der stadig er den største trussel for den internationale udvikling. Ifølge Climate Impact Lab kan den globale opvarmning føre til op mod 1,5 millioner ekstra dødsfald om året i Indien frem til 2100, svarende til dødstallet for alle infektionssygdomme tilsammen. Udover at bruge den videnskab, vi har nu, til at tackle eksisterende problemer – fra bedre miljøregnskaber til rissorter, der kan tåle oversvømmelser – må vi også skubbe til nyskabelser for at mindske udledning af CO2 og forurening, hjælpe lokalsamfund med at tilpasse sig til klimaforandringer og få adgang til ren energi. Vigtigt er det især at evaluere de nye initiativer og opskalere dem, der har størst effekt.
