Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.
Højere renter koster et nyt offer. Men et bankkollaps i USA er ikke så ringe endda
Bankaktierne bløder med en frygt for, at der ligesom før finanskrisen igen er noget, som vi ikke har set, selvom det har blinket lige foran os. Silicon Valley Bank har fået alle op på dupperne. Også de myndigheder, der var blevet lidt rustne i krisehåndtering. Nu ruller løsningerne ud, men de skaber nye problemer og sætter igen fokus på centralbankernes tvivlsomme rolle i det finansielle system.
