Børsbarometer: Finansmarkedet er rystet – derfor bliver bankaktier rundbarberet i USA og Europa

En lille bank i Silicon Valley har skræmt investorer i hele verden fra vid og sans. Tvangssalg af obligationer, en kapitalrejsning og frygt for en sneboldeffekt har sendt bankaktier i dørken.

Den relativt lille og ukendte Silicon Valley Bank har fået vendt aktiemarkedet på hovedet.  Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Av, den var der vist ingen, der havde set komme.

I en uge, der ellers mest har handlet om jobtal fra USA og stigende renter efter nye hårde udmeldinger fra den amerikanske centralbank, dukkede der torsdag et højst uventet tema op: en ulmende bankkrise i USA.