Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Herregud, det finansielle marked er jo blot ved at blive normalt

Aktierne har lidt under stigende renter, inflation og frygten for recession. Mest af alt er vi dog ved at finde et niveau, hvor gængse spilleregler er vendt tilbage. Det er slet ikke så tosset.

Det brede aktiemarked verden over har trods alt kun smidt 20 procent siden toppen. I historisk forstand er det helt efter bogen, når man eksponerer sig til den risiko, som aktiemarkedet – her fondsbørsen på Wall Street – også byder på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brendan McDermid/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pengepolitik er en spøjs størrelse. Med renter, direkte opkøb på markedet og ordets magt kan centralbanken i USA definere priserne på … ja, alt.

Federal Reserves ageren har siden foråret 2020 budt på en historisk stor udvidelse af pengemængden, og det er i dette lys, at vi skal forstå himmelflugten på alt fra bolig, aktier, kryptovaluta, råvarer og prisen på 500 gram hakket oksekød i Netto.

Nuvel, jeg er ikke en hardcore monetarist og mener, at inflation og værdiansættelse alene skyldes centralbankerne, men man må sige, at legendariske Milton Friedmans analyseramme har været særdeles velfungerende i de senere år.

Et kig ud i virkeligheden, og vi kan se, at forsyningslinjer og kapacitet på alt fra råvarer og transport har fået et stød på grund af pandemien.

Ikke desto mindre har centralbanken i USA nu engang en ganske særlig magt, idet den i højere grad skal ses som den, der definerer spillereglerne, end som en aktør på markedet. Don’t fight the Fed, som man siger på Wall Street.

Når pengemængden i samfundet udvides så voldsomt, er det, som om den økonomiske tyngdekraft for en stund har været sat ud af kraft. Jeg ved, at det smerter, men årets kursfald er et signal om, at verden er ved at blive normal.

Simon Richard Nielsen, chefredaktør på Euroinvestor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarke Ørsted.

Gruppen af de mest højtflyvende vækstaktier samt kryptovaluta har fået en lussing på 50 til 70 procent. Det måtte ske, fordi den forudgående optur snarere var et udtryk for billige og rigelige penge, end det handlede om, at de underliggende værdier i disse aktiver skulle være mere værdifulde end så meget andet derude.

Det brede aktiemarked verden over – inklusive det danske – har trods alt kun smidt 20 procent siden toppen. I historisk forstand er det helt efter bogen, når man eksponerer sig til den risiko, som aktiemarkedet også byder på.

Så hvor står vi nu?

Federal Reserve er ved at rydde op efter sig selv. Centralbanken handler resolut og ansvarligt, og selvom jeg var en af de første til at råbe »1970erne«, så er jeg af den overbevisning, at vor tids svar på 70ernes inflation, stagnation og faldende kurser bliver meget kortvarig.

Hvis ikke inflationen har toppet, gør den det meget snart. Vi ser allerede priserne på en række råvarer falde markant. Kun naturgas, fyringsolie og råolie har holdt stand i den seneste måned. Alle væsentlige industrimetaller, bomuld – ja, selv hvedepriserne – er faldet i løbet af den seneste måned.

Spørgsmålet er så, om den frygtede løn-pris-spiral for inflationen vil sende priserne yderligere op. Jeg tror det ikke. Det er klart, at lønningerne suser i vejret, men alle de millioner af amerikanere, der har forladt arbejdsmarkedet før tid, repræsenterer potentielt en skjult arbejdsstyrke, der kan vende tilbage.

Når arbejdsduelige borgere i 50’erne i millionvis forlader arbejdsmarkedet, skyldes det ikke kun hjælpepakker fra staten, men også at de er blevet styrtende rige på at spekulere i netop alle de aktivklasser, som nu er raslet ned i værdi.

På sin vis kan man se centralbankens stramninger som et velkendt slogan fra dansk politik: Det skal kunne betale sig at arbejde. Og det kan det nu igen. Eller rettere, du bliver ikke længere rig af at eje bitcoin og købe tech-aktier.

Selve baseeffekten i inflationstallene peger også i retning af, at vi har toppet. Dette er ren matematik. Den nuværende inflation på omkring otte procent er beregnet i forhold til prisniveauet fra maj 2021. Både inflationen i sig selv og højere renter trækker efterspørgsel ud af økonomien.

Om et år vil den høje inflation efter min bedste overbevisning være tilbage i et normalt og stabilt leje på omkring de to procent, som centralbankerne stiler efter.

De ultralave renter og 30-årige fastforrentede realkreditlån med kuponrenter på 0,5 procent vil dog næppe vende tilbage. Igen: Vi har oplevet noget helt ekstraordinært på de finansielle markeder på grund af den enorme udvidelse af pengemængden.

Når sommerens strøm af formentlig dramatiske kvartalsregnskaber er overstået, står vi derfor med en klar vej tilbage mod normaltilstanden i det økonomiske system. En tilstand, hvor den fundamentale værdi af aktier igen kan måles og vejes, og hvor rationelle og gode beslutninger bliver belønnet.

Aktiemarkedet bliver for dem, der kan bruge hovedet, og i mindre grad for dem, der bruger mavefornemmelsen, men som kan være heldige – og desværre deraf udleder, at de er dygtige.

Det er slet ikke så tosset. I finansiel forstand er verden såmænd bare ved at blive normal.

Simon Richard Nielsen er chefredaktør på Euroinvestor.