Kvikt spørgsmål fra avis afslører stort problem for Mærsk-topchef

En række krænkelsessager tyder på, at Danmarks største virksomhed, A.P. Møller - Mærsk, ikke har behandlet arbejdsmiljøet til søs med den form for rettidig omhu, som præger andre dele af virksomheden. Det er et ledelsesmæssigt svigt.

Søren Skou, topchef for A.P. Møller - Mærsk, har et problem med krænkelser af kvinder til søs. Mathias Svold

I år er A.P. Møller - Mærsk på vej mod at sætte danmarksrekord i at tjene penge.

Danmarks største virksomhed står til at tjene over 200 milliarder kroner i 2022 båret af skyhøje fragtrater. De helt særligt stærke finansielle resultater sker efter fem år, hvor Mærsk har været igennem en omfattende – og succesfuld – transformation fra olie- og shippingselskab til moderne logistikselskab.