Der er noget blæksprutte over Anders Holch Povlsen. Familieoverhoved og ejer af Heartland-konglomeratet med Bestseller-koncernen i sortimentet. Som blæksprutten ikke voldsomt synlig, men alligevel her-der-og-allevegne.
Kontrolleret og risikovillig på samme tid. Reserveret udadtil, men i den grad nærværende på de indre linjer. Ung og alligevel erfaren. Klassisk købmand, men også digital frontløber. Professionel og samtidig drømmer og legebarn med interesse for skotske godser og racerløb med formel 1-biler.