Det har igen i år været et uforudsigeligt år for mange af os. Kan det blive ved? Det kan det nok, og det gør det nok.
Kan du blive ved? Kan du blive ved med at arbejde, som du gør nu? Det vil vise sig at være et afgørende spørgsmål.
Men fire ord kan ændre den dynamik: Stop, tilgiv, undskyld og tak.
Første ord: Stop! Ryd op i det, der skal være mindre af
Første ord er stop: For nogle måneder siden spiste jeg middag med Michael Bungay Stanier, forfatteren til en af mine favoritbøger i år: »How to Work With (Almost) Anyone«.
Vi var til Thinkers50 i London, hvor han vandt en af hovedpriserne inden for ledelsestænkning: Coaching & Mentoring Award. Han stillede mig spørgsmålet: Hvilke af dine arbejdsopgaver de seneste måneder har været en 10 ud af 10-opgave for dig? En opgave, som på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er den bedst mulige?
Jeg tænkte lidt og fortalte om en opgave i en stor organisation, hvor vi havde samarbejdet på alle niveauer om en meget vanskelig udfordring. Det havde samlet alle fra øverste ledelse til forreste linje.
Det vigtigste for mig havde været oplevelsen af, at fremskridtene kom af, at alle lærte af hinanden. At vi opdagede nye ting og fik dem omsat til praksis. Han smilede. Næsten som var spørgsmålet en fælde.
For næste spørgsmål var: Hvad så hvis du stoppede med alt andet? Sagde nej til alt, der tog fokus og energi væk fra der, hvor du bidrager stærkest og indgår i de mest gensidigt inspirerende relationer?
Det tænker jeg stadig over. Det er svært at sige stop, men hver gang vi gør det rigtigt, skaber det lettelse. Stop for det mindre vigtige er afgørende for at få plads til det, der er vigtigst.
Andet ord: Tilgiv! Slip det, som skaber kløfter
Når vi føler, at andre har gjort os uret, kan det være svært at komme videre. At tilgive handler ikke om at ignorere problemer, men at acceptere hinandens fejlbarlighed. Det viser, at vi evner at fokusere på en fælles fremtid frem for at holde fast i en problematisk fortid. Det kræver empati – både til os selv og andre at sætte relationen til hinanden højere end sagen, der har skilt os.
Det betyder ikke, at vi finder det, der er sket, acceptabelt, men at vi er i stand til at trække en streg i sandet og igen giver hinanden chancen for at komme videre. Hvis tilgivelsen er ægte, giver den også plads til at lære af, hvad der er sket.
I stedet for at spørge til, hvem der har gjort noget galt (»hvis skyld er det« eller »hvorfor gjorde du det«), giver tilgivelse mulighed for at undersøge, hvilke faktorer der har bidraget til, at problemet eller misforståelsen opstod, og hvordan vi kan tage et fælles ansvar for at undgå det fremover.
Tredje ord: Undskyld! Reparér relationer, der er kørt skævt
Nogle gange fører tilgivelsen af andre til, at vi opdager, at vi selv har bidraget til, at tingene er kørt skævt. Så må vi tage ansvar for at reparere på vores relationer med hinanden. Dårlige undskyldninger og bortforklaringer gør det værre. Hvis man udtrykker beklagelse over, hvordan andre har det, som den klassiske politiske undskyldning »Jeg er ked af, hvis jeg har såret nogles følelser,« er det åbenlyst ikke et forsøg på at komme hinanden nærmere.
I virkeligheden siger man jo indirekte, at det er de andre, der er problemet. At de »skulle ikke have følt sådan, og alt, hvad jeg gjorde, var fornuftigt, så problemet er faktisk, at du er for følsom«.
Undskylder man for at få noget ud af det, er det ikke sikkert, det er en oprigtig undskyldning. Men hvis vi i stedet bruger undskyldningen til at vise hinanden, at vi tager ansvar for det problem, vi bidrager til, kan det være et kraftfuldt første skridt til at reparere relationer.
En god undskyldning viser, at man tager hele ansvaret for sit bidrag til problemet. At man fortryder det, man har gjort, og ville gøre det anderledes, hvis man kunne gøre det om. Det indeholder også et forsøg på at gøre det godt igen eller i det mindste et løfte om at ændre adfærd eller passe bedre på fremover. En ordentlig undskyldning viser ikke bare, at man tager ansvar, men også at man sætter relationen højere end sit ego.
Fjerde ord: Tak! Værdsæt det, du ønsker skal fortsætte
»Tak« er måske det vigtigste ord, hvis vi skal fastholde og styrke vores relationer. Få ting er mere motiverende end at arbejde sammen med kollegaer og ledere, som er taknemmelige for vores indsats. Det gælder i alle vores relationer, at det at anerkende hinandens tilstedeværelse, bidrag og engagement styrker vores oplevelse af forbindelsen med hinanden og mening med de anstrengelser, vi gør os.
Tak styrker det, vi ønsker skal fortsætte. Og hvis vi takker for det, der er for lidt af, vil vi også opleve, at det vokser, for mennesker vokser og får lyst til at bidrage dér, hvor de oplever, at det gør en forskel for andre.
Tænk på alle, der har hjulpet dig, inspireret dig eller været der for dig, når du havde brug for dem. Tænk også på dem, som du gerne ville have gjort mere med og for, men hvor tiden ikke blev til det. Tænk på, hvor meget det ville betyde for dem at vide, at du faktisk har tænkt på dem og er taknemmelig for at kende dem.
Sidste ord: Nu! Der kommer ikke et bedre tidspunkt senere
Det kan være fristende at vente med at sige stop, tilgive, undskylde og takke. Men der kommer aldrig et bedre tidspunkt end lige nu til at gøre det: til at stoppe med det, som der skal være mindre af i vores arbejdsliv for at give plads til de opgaver og mennesker, der betyder mest. Til at reparere på relationer ved at tilgive eller tage ansvar og sige undskyld.
Til at huske at få sagt tak. Hvem har du i dit liv, som du ikke har fået takket nok og kan tage fat i lige nu?
Christian Ørsted er ledelsesrådgiver og forfatter
