Lad os starte med en lille quiz. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte svar, men bare tre enkle spørgsmål, der bør rage os en hel, når vi ser på inflationen og tabet af købekraft, der huserer i vores samfund lige nu:
1. Har du tillid til, at nationalbankdirektør Lars Rohde og Danmarks Nationalbank kan forsvare den danske fastkurspolitik over for euroen?
2. Har du tillid til, at USAs centralbankchef, Jerome Powell, og Federal Reserve vil hæve renten hurtigt og kraftigt nok til at bringe inflationen under kontrol i USA?
3. Har du tillid til, at chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, og ECB vil hæve renten hurtigt og kraftigt nok til at bringe inflationen under kontrol i Europa?
Mon ikke det store flertal af os vil svare kort og klart, at vi har tillid til både fastkurspolitikken og den økonomiske politik i Danmark. Måske næsten overdreven tillid. Har vi så tillid til den økonomiske politik i de 19 eurolande, kan man spørge, før vi retter søgelyset på centralbankerne?
Det har vi måske, men næppe overvældende, når man erindrer den europæiske gældskrise 2010-2011. Euroområdet er stadig ti år senere ikke i nærheden af at overholde traktatens krav til gælden. Statsgælden ligger på 96 procent af bruttonationalproduktet (BNP) og tårnhøjt over gældsgrænsen på 60 procent af BNP; tre gange så meget som den danske ØMU-gæld. Eurolandene har i årevis set stort på de finanspolitiske spilleregler.
Finanspolitikken er ikke det skarpeste våben i den økonomiske politiks våbenskab, når det gælder om at bekæmpe inflationen. Man skal især håbe på eller bede til, at finanspolitikken i det mindste ikke gør det endnu vanskeligere for Powell og Lagarde at slå inflationen ned, fordi politikerne begynder at dele gaver ud til højre og venstre. Ansvaret for at knuse inflation ligger hos centralbankerne. Højere renter er inflationens fjende nummer et, fordi de virker øjeblikkeligt og effektivt, hvis altså centralbankerne gør deres arbejde ordentligt.
Man kan derfor med nogen uro fundere over, at verdens to mest magtfulde centralbanker midt i den største inflationsbølge i over 40 år har sat jurister og tidligere politikere for enden af bordet i pengepolitikken fremfor respekterede økonomer eller frygtede karriereøkonomer fra centralbanken eller ministerierne.
Fed-chef Jerome Powell er jurist uddannet ved Georgetown University. Han arbejdede først som jurist, indtil han gjorde karriere og blev partner i kapitalfonden Carlyle Group. Under præsident George W. Bush blev Powell udnævnt til vicefinansminister. Præsident Barack Obama udpegede i 2012 Powell til at være et af de syv medlemmer af Board of Governors i Federal Reserve, mens det var præsident Donald Trump, som i 2018 erstattede USAs nuværende finansminister, økonomiprofessor Janet Yellen, med Powell. Ud med en af USAs mest ansete økonomer og ind med Powell.
Christine Lagarde er også uddannet jurist – ved universitetet i Paris – og arbejdede som erhvervsadvokat fra 1981 til 1999. Først senere blev det til en politisk karriere, og fra 2007-2011 var Lagarde fransk finansminister, inden hun landede jobbet som topdirektør for Den Internationale Valutafond (IMF) og derved blev den første kvinde i spidsen for IMF og i tilgift en global økonomisk superstjerne. I 2019 blev Lagarde udpeget som ECB-chef, hvor hun afløste Italiens nuværende premierminister, Mario Draghi. Draghi – også kendt som super-Mario – er tidligere italiensk centralbankchef og ligesom Janet Yellen en højt respekteret økonom.
Selvsagt blev Lagarde ikke udpeget som ECB-chef i kraft af sin indsigt i pengepolitik, men fordi regeringerne mente, at hun var den rigtige til at bygge en konsensus om pengepolitikken mellem de 19 medlemslande. Konsensus er nem, når renten er lav, men sværere, når højere renter gør ondt på regeringer og forbrugere, som vi nok snart vil se i Europa.
Hvad med Lars Rohde? Rohde er ikke ansat til at have nogen mening om inflationen. Han skal alene sikre, at kronen ligger fast i forhold til euroen på kursen 7,46 plus-minus et meget lille procentudsving. Ideen er, at fastkurspolitikken automatisk sikrer lav inflation, fordi ECB har et skarpt inflationsmål.
Kan vi så stadig regne med det?
Det er derfor, at vi er nødt til at have en mening om, hvorvidt vi har tillid til, at Lagarde – og Powell for sags skyld – kan kvæle inflationen.
Powell er i gang med at forhøje renterne, mens Lagarde først forleden i et opsigtsvækkende blogindlæg pludselig annoncerede, at ECB også vil begynde at hæve renten i juli og formentlig følge op i september med en ny rentestigning. Så langt, så godt. Der er imidlertid lang vej til, at renterne er høje nok til at bekæmpe en amerikansk inflation på 8,3 procent og en europæisk inflation på 7,3 procent, hvis prisstigningerne bider sig fast.
Der er meget på spil, advarer den ansete belgiske økonom Paul de Grauwe og hans medforfatter Yuemei Ji i et nyt interessant forskningspapir om netop tillid. Papiret handler om betydningen af, om eksempelvis Lagarde og Powell faktisk er troværdige, når de siger, at de vil bringe inflation under kontrol.
Det klare budskab er, at høj tillid til Powell og Lagarde gør det uendeligt meget nemmere at styre inflation og samtidig undgå, at økonomien havner i en dyb økonomisk nedtur. Det er en god nyhed. Intuitionen er til at få øje på: Hvis vi som forbrugere tror på, at centralbankerne har styr på inflationen, indretter vi både vores lønkrav og vores forbrug efter, at det måske bare er et enkelt år, at inflationen driller. Vi lever med det.
Men hvad nu, hvis vi ikke kan stole på Lagarde og Powell – eller hvis en af dem svigter?
»Fraværet af tillid betyder omvendt, at økonomien er væsentligt mindre modstandsdygtig i forhold til at overvinde store eksogene chok. Når tillid er fraværende, så flyder økonomien, fordi den mangler et anker til at stabilisere økonomien efter et chok,« skriver Paul de Grauwe og Yuemei Ji.
Vi prøvede under to oliekriser i 1970erne, hvad det vil sige, at tilliden til den økonomiske politik fordufter. De økonomiske omkostninger er enorme, når politikerne og centralbankcheferne svigter, fordi de bagefter skal bruge mange år på at genopbygge tilliden til den økonomiske politik.
Så har du tillid til Powell og Lagarde?
Ét svar kan lyde, at tilliden svækkes for hver måned, at inflationen er langt over to procent. Men ellers kan du se, hvad nogle økonomer og andre interesserede har svaret på min quiz om Lagarde og Powell på Twitter. Jeg er ikke mindre bekymret for fremtiden efter det ganske uvidenskabelige resultat.
