Har du også »utroooooooligt« travlt – derfor er det en falliterklæring for dig og din virksomhed

Konceptet »travlt« er et af de største paradokser for tiden. For dem, der har travlt, giver udtryk for, at de er mere succesfulde, end andre er. Det er bare ikke sandt. At have travlt er en kæmpe falliterklæring for et firma, et udtryk for dårlig medarbejderoverbelastning og negligering af kunder. Det er den mest irriterende besked at få.

»For mig er »dårlig« travlhed det ultimative symbol på en usund virksomhed. En dårlig kultur, som ikke bør fejres, men tværtimod kritiseres, og man bør spørge sig selv, om en virksomhed, hvor man hele tiden skal høre på, at revisoren har så »utroooooligt travlt«, og hvor hurtigt der løbes, overhovedet har etikken det rette sted.« Det skriver brandingeksperten Esther Dora Rado. Ritzau Scanpix

Har man mange kunder, er det selvfølgelig et udtryk for, at det går godt. 

Der er en god form for travlhed, den, hvor man føler en energi og glæde skylle ind over én, den, hvor man måske har lidt fart på – men ikke mere, end at man ikke når tingene. Men ikke den, hvor man sylter kunder i mail-indbakken, ikke ringer tilbage, kommer for sent til møder eller må udskyde eller aflyse. For det er der nemlig tre centrale problemer med, som stammer fra dårlig ledelse.