Politikerne er fløjtende ligeglade med jer, iværksættere

Der er ingen stemmer i det. Og kun få politikere, der gør det til en sag. Måske er det derfor, vi ikke når nogen som helst vegne. I fire år har vi ventet på den store iværksætterstrategi, men det bliver ved varm luft. Hvornår er nok, nok? Nå; hvis ingen vil sige det, så gør jeg det: De er ligeglade med jer!

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) skal præsentere en iværksætterstrategi med over 1.200 dages forsinkelse i 2024. Berlingskes kommentator Esther Dora Rado har ikke høje forventninger til det og meget andet fra regeringen. Søren Bidstrup

Politikerne bedriver klapjagt på innovation, inspiration, kreativitet, skaberlyst, de unge CBSeres friske ideer og gåpåmod og sult i øjnene, på fremtidige mellemstore og store virksomheder, der jo sjovt nok skabes ud af de små, og på potentielt kommende ikoner for Danmark.

I fire år har vi i Danmark hørt på, at der skulle komme en plan; en iværksætterstrategi. Det er billig valglokkemad, som I lægger ud, og nu køber vi den ikke mere! Og det er frustrerende at se på, men ikke atypisk i Danmark: