Har de det virkelig så fandens hårdt, de unge i dag?

Der er masser af alarmerende trivselsmålinger. Omvendt husker jeg ikke mange af dem, da jeg gik i folkeskole, og jeg tror ikke, at min mor – og da slet ikke min mormor eller morfar – var med i nogen. I min generation vrimlede det med spiseforstyrrelser og selvmordstanker, og generationerne før kunne jo godt få en »håndmad« i skolen eller skulle lære at gemme sig under borde i atomfrygt. Havde de det virkelig så meget bedre?

»De unge er hurtige til at pege fingre, kalde andre boomere, påpege et unfair studiepres og kalde ældre privilegieblinde,« skriver Esther Dora Rado. Monica Hjelmslund

Coronakrise, krige og øget pres fra sociale medier for at se perfekt ud. Identitetskriser, at være misforstået, ensomhed, karakterstress, bolignød, kønsulighed. Det er hårdt for de unge, det er ikke nemt. Men har det i virkeligheden ikke altid været det? 

Det betyder ikke, at det ikke skal blive bedre, men der er et utroligt stort fokus på, hvor hårdt de unge har det, og hvordan man skal akkommodere dem og deres individuelle behov på både skoler og arbejdspladserne.