Når nogle spørger, hvordan dagen på jobbet var, er det normen at svare »travl«. Er det, fordi der er travlt, eller fordi man sætter lighedstegn mellem travlhed og succes? En overdreven italesættelse af og fokus på travlhed og ansvar som indikatorer for succes skaber i virkeligheden et kortisoldrevet arbejdssamfund af mennesker, der bliver, hvad de siger: Travle. Stressede. Og tyngede af ansvar. Og det er det, vi tager med hjem, når kontoret lukker.
Aldrig har jeg set nogen sidde med julelys i øjnene over, hvor dejligt det er at sidde med al ansvaret derhjemme i rækkehuset bag ligusterhækken. Nej, der ville nok blive kaldt til familiemøde om skæv fordeling af pligter.
Men anderledes ser det ud på arbejdspladsen.
