Grøn aktieboble bristede og viser sig at være møgbeskidt

En stor skandale i den tyske finanssektor sætter bølgen af bæredygtige og grønne investeringer i et helt andet kritisk lys.

Den store tyske kapitalforvalter DWS Group mistænkes for at have solgt en række investeringsfonde som »ESG-mærkede« – altså særligt bæredygtige – uden at være det. Billedet er fra børsen i Frankfurt Am Main, da DWS Group i august 2018 blev børsnoteret. Arne Dedert/AP/Ritzau Scanpix

Båret af super lave renter og en massiv tilstrømning af nye penge blev grønne aktier det helt store trækplaster på aktiemarkedet i løbet af 2020. Mens aktiemarkedet blev super grønt, strøg værdiansættelser op i det røde felt.

Den kombination gik helt skævt i 2021, da rentefesten stoppede brat og trak grønne aktier med sig i mørket. Nu står hele bølgen af bæredygtighed som tema over for et helt andet og potentielt langt mere alvorligt problem.