Både fra EU-Kommissionen og fra EU-parlamentet var der forsøg på at formilde Danmark og Sverige, da man tirsdag fremlagde en omstridt aftale om mindstelønnen.
Både den danske og svenske regering har undervejs kæmpet hårdt imod EU-Kommissionens direktiv om at indføre en mindsteløn i EU. Bekymringen har været, at lovgivningen fra EU vil gå ud over de særlige aftalemodeller i Danmark og Sverige, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der aftaler lønnen.
Det vil dog ikke være tilfældet, siger EU-kommissionens jobkommissær, Nicolas Schmit, på et pressemøde tirsdag efter indgåelsen af aftalen.
»Det er meget klart, at det danske system og andre lande, der har lignende systemer, ikke vil blive påvirket af dette direktiv,« siger Nicolas Schmit.
Tværtimod bør den danske model være inspiration for andre EU-lande:
»Danskerne skal ikke ændre deres system med kollektive aftaler. Det har vi sagt, vi har gentaget det, og vi står ved det,« siger Nicolas Schmit.
En lignende melding kommer fra det hollandske medlem af EU-parlamentet, Agnes Jongerius. Hun har været med i forhandlingerne og kommer fra den samme gruppe i EU-parlamentet, som det danske Socialdemokrati er med i.
»Vi respekterer nationale traditioner. Så vi vil gerne understrege, at medlemslande, hvor lønnen fastsættes af arbejdsmarkedets parter ikke er forpligtet til at indføre en mindsteløn via lovgivning,« siger Agnes Jongerius.
Aftalen skal nu godkendes i EU-parlamentet og i Rådet, før den træder i kraft. Det forventer Agnes Jongerius vil ske med kvalificeret flertal, selvom Sverige allerede har meddelt, at man vil sige nej til aftalen.
Aftalen skal behandles på et EU-ministermøde den 16. juni.
/ritzau/
