Vil ikke ledes. Kan ikke kontrolleres. Ønsker indflydelse – med nydelse. Bruger HELE sig selv. Selvstændig OG fællesskabssorienteret. Ekstremt frihedsdrevet. Ekstremt kærlig.
Der er en ny menneskeart på jorden, og den spreder sig med mærkbar smittehast i kølvandet på corona. Hvis du ikke er vågen som leder og sørger for at komme up to speed, kan du hurtigt blive udkonkurreret af den. Og endnu værre: Du risikerer at miste præcis de medarbejdere, der kan fremtidssikre din organisation.
Den nye »homo universalis« er til forskel fra homo sapiens et menneske, der ikke længere er styret af magtbegær, materialisme og mig-orientering, men derimod af fornemmelser for »det højere selv«, »sjælens hvisken«, »hjertets længsler« og »det højeste fælles bedste«.
Den nye menneskeart eksisterede før corona og ytrede sig ved statistikker som disse:
40 procent af arbejdsstyrken følte sig isoleret og uengageret på jobbet (EY Belonging Barometer 2019).
87 procent var enige i, at de holder sig tilbage på jobbet og har mere at tilbyde (Gallup, State of the Global Workforce 2018).
Da det er umuligt at vaccinere imod den nye menneskeart, er det mere effektivt at spotte, støtte, investere i – og allerhelst: joine den.Kirsten Stendevad
Efter corona er flere imidlertid parate til at tage konsekvensen af det, pandemien har givet anledning til at mærke eller forstærke:
»Vi har spurgt flere end 30.000 professionelle i 31 lande om deres syn på arbejdslivet under og efter corona. Flere end 40 procent svarer, at de har overvejet at sige op det seneste år. Og omkring halvdelen – 46 procent svarer – at de planlægger at lave en større livs- og karriereændring,« skrev direktør Nana Bule fra Microsoft for nylig i Finans.
Måske er du ligefrem selv en af dem, der overvejer et radikalt skifte eller står midt i det?
Til forskel fra corona er det en sund menneskemutation, der breder sig.
For den gør op med meningsløst pseudoarbejde, stivsindede systemer, hule hierarkier og åndsforladte hamsterhjul. Og insisterer i stedet på, at arbejde skal være sjovt, skabende, fælles, lærerigt og gøre en positiv forskel i det større puslespil.
Hvis vi ser nærmere på, hvad det er, homo universalis mestrer, så er det ligeværdig dynamik mellem den feminine og den maskuline side – mellem det indre og det ydre, mellem »væremusklen« og »handlingsmusklen«.
Dette lyder måske banalt, men de fleste mennesker i Vesten har en overudviklet maskulin muskel, der ytrer sig som overvægt af analyser, spekulationer, strategier og handling, der fører til stress, kamp og uigennemtænkte beslutninger, der måske nok kan skabe bedre bundlinjer på den korte bane, men koster god energi i form af trivsel, samhørighed, omsorg og bæredygtighed på den lange.
Til gengæld har de fleste i Vesten en underudviklet feminin muskel. Det betyder, at de kommer til at arbejde hårdt i stedet for smart, fordi de ikke i tilstrækkelig grad anvender det eneste, mennesker kan bedre end robotter, nemlig intuition, refleksion, kærlighed, venlighed, kreativitet og generøsitet.
I lyset af at menneskehedens utallige udfordringer udvikler sig med samme eksponentielle hast som pandemien, er det godt, at homo universalis eksperimenterer med nye arbejdsmodeller, såsom »employerneurship« og »planetarisk lederskab«. For som Einstein sagde: »Et problem kan ikke løses med den samme bevidsthed, som skabte det.«
Homo universalis er mutanten, der agerer fra et andet bevidsthedsniveau end det gængse og dermed får belyst nye mulige veje videre.
Eksempelvis talte New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, ikke fra et presselokale, men fra sit barns sengekant, da hun ville have befolkningen med på sin anticoronastrategi. Dermed appellerede hun ikke til befolkningens hjerner, men til deres hjerter, og pandemien blev slået ned på rekordtid.
I Florida opfordrede guvernør Ron DeSantis til at hæve sig over frygt (der beviseligt sænker immunforsvaret). Uden maske- og nedlukningspåbud blev resultatet tre procent flere smittede end andre stater, men otte procent færre dødsfald og mindre arbejdsløshed.
Lige så sikkert det er, at vi ikke kan slippe af med fænomenet virus, lige så sikkert er det, at den nye menneskeart er kommet for at blive – og at det er en god ting. Ligesom coronaerfaringen tvinger os til at kigge nærmere på de usunde strukturer under overfladen, der har muliggjort pandemien og dens følgevirkninger, lige så tvinger homo universalis os til at forny både hvorfor, hvordan og med hvad, vi arbejder.
Da det er umuligt at vaccinere imod den nye menneskeart, er det mere effektivt at spotte, støtte, investere i – og allerhelst: joine den. Det kræver, at du er åben for både afvikling og udvikling og er villig til at slippe indgroede vaner for i stedet at træne en ny bevidst balance mellem dine maskuline og feminine muskler, så du kan gå på arbejde som et helt menneske med dit fulde jeg for at bidrage til en verden, der virker for alle.
Kirsten Stendevad er forfatter til »Fremtiden er Feminin« og founder af Illumina International Leadership Academy
