Det økonomiske tæskehold, der skal bidrage til at forme vejen ud af nedlukningen af samfundet og en vej ud af de økonomiske nødpakker, leverer lige om lidt deres anbefalinger til statsminister Mette Frederiksen (S).
Det sker på et tidspunkt, hvor Morgenavisen Jyllands-Posten sætter kritisk lys på grundlaget for statsministerens begrundelse for at lukke Danmark ned 11. marts. Hvis Folketinget alligevel vil granske statsministerens håndtering af coronasmitten, bør der også kastes et kritisk lys på den økonomiske krisehåndtering.