Filippinsk skønhedsdronning sendte regninger – nu står dansk advokat med kæmpe forklaringsproblem

Slagsmålet om et historisk massesøgsmål mod tusindvis af danskere for ulovlig deling af film er en potentiel kæmpeskandale. Advokatfirmaet bag er nu sigtet for groft bedrageri. Taberne er mange: Først og fremmest de danskere, der har betalt for ulovligt download. Men også kampen for ophavsret og tilliden til retssystemet.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) har sigtet advokat Jeppe Brogaard Clausen fra Njord Law Firm samt det danske advokatkontor for groft bedrageri for 7,5 millioner kroner i forbindelse med et omdiskuteret massesøgsmål om ulovlig fildeling af spille- og pornofilm. Mathias Svold Mathias Svold

Kender du Lubesly Tellidua?

Formentlig ikke. Hun er skønhedsdronning i Filippinerne. Og så står hun bag det største massesøgsmål i dansk retshistorie.