Det var den socialdemokratiske erhvervsminister, Simon Kollerup, der fandt på, at de slemme banker skal pålægges en særlig ekstra milliardskat, som han udspekuleret døbte »samfundsbidrag«.
Udtrykket er genialt, for dybt inde i bevidstheden hos os alle skaber »samfundsbidrag« associationer til »samfundstjeneste«, som er jo en (retfærdig) straf, borgere kan pålægges i stedet for fængsel, hvis de overtræder loven.
Husk blot ejendomsspekulanten Kurt Thorsen, som afsonede den sidste tid af sin fængselsstraf som samfundstjener på Københavns Rådhus hos daværende overborgmester Ritt Bjerregaard (S).
»Samfundsbidrag« lugter også lidt af coronatidens »samfundssind«. Og lyder mindre teknokratisk end det neutrale udtryk »særskat«. »Samfundsbidrag« handler om retfærdighed og ikke om at kradse penge ind til skattefar.
»Samfundstjeneste« er en straf, og vi må forstå, at det er »samfundsbidrag« også. Altså en straf til bankerne, som Simon Kollerup har stemplet som grådige, og som rigtig mange socialdemokrater – og andre vælgere – elsker at hade efter afsløringer af hvidvask, inkassorod og opkrævning af negative renter.
Kollerups særskat har, som de fleste husker, en dobbeltfunktion. Afstraffelse af bankerne og finansiering af den socialdemokratiske regerings vigtige prestigeprojekt, Arne-pensionen, som giver danskere med mange år på arbejdsmarkedet ret til at trække sig tidligere.
I hele statsminister Mette Frederiksens (S) regeringstid har den borgerlige opposition angrebet Arne-pensionen. Først og fremmest fordi den trækker tusindvis af hænder ud af det glohede arbejdsmarked, men også på grund af finansieringen med strafskat på bankerne, som formentlig væltes over på kunderne. Vi kommer altså til selv at betale for Arne-pensionen.
Så sent som i april i år advarede Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, fra Folketingets talerstol om, at særskatten »gør danskerne fattigere her og nu«. Samtidig skrev hun i et debatindlæg, at Arne-pensionen og særskatten »på den lange bane gør Danmark fattigere«. Og Venstre stemte imod både Arne-pensionen og særskatten. Men som valget nærmede sig, leverede partiet to kovendinger.
Den første kom midt i sommervarmen, hvor partiet pludselig meldte ud, at Venstre ikke vil rulle Arne-pensionen tilbage.
»Venstre går ikke til valg på at afskaffe retten til tidlig pension, Arne-pensionen, skrev Venstre-formanden, Jakob Ellemann-Jensen, finansordfører Troels Lund Poulsen og beskæftigelsesordfører Hans Andersen i en kronik i Avisen Danmark.
»Vi erkender, at den (Arne-pensionen, red.) er kommet for at blive. Og vi vil ikke skabe utryghed for de mange, der er ved at trække sig tidligt tilbage. Det ville ikke være rimeligt at sende Arne tilbage på bryggeriet, efter at et flertal i Folketinget allerede har lovet at sende ham på tidlig pension,« skrev de tre Venstre-folk.
Så meget for Venstres bekymring for arbejdsudbuddet. Bekymringen for, at vælgere med sympati for Arne skulle sætte deres kryds andre steder end hos Venstre, var større. Det var den første kamel, Venstre-vælgere skulle sluge.
Den anden blev trukket af stald, da Venstre præsenterede sin 2030-plan kort efter Mette Frederiksens valgudskrivelse. Planen afslørede, at Venstre holder fast i særskatten på bankerne.
Det handler om prioriteringer, forklarede finansordfører Troels Lund Poulsen (V) over for Børsen.
»Vi må bare konstatere, at der er lavet rigtig mange ulykker. Regeringen har indført skatter og afgifter for over ti milliarder kroner. Dem kan vi ikke én til én rulle tilbage,« sagde han.
På spørgsmålet om, hvorfor Venstre ikke prioriterer at rulle særskatten tilbage, svarede Troels Lund Poulsen:
»Fordi der er mange ting, vi desværre ikke kan finde økonomi til at rulle tilbage. Det har haft en konsekvens, at vi nu desværre i tre år har haft en rød regering,« lød hans selvmodsigende svar.
Det er jo Venstres egen beslutning at frede Arne-pensionen. Venstre kan ikke bebrejde den røde regering, at Venstre pludselig vælger at frede Arne-pensionen og dermed hænger på problemet med at finansiere samme.
Ifølge Troels Lund-Poulsen har Venstre ikke foretaget nogen kovending. Måske vender køerne på en anden måde på Vejle-egnen, hvor han kommer fra, end køer normalt gør.
I min bog har Venstre foretaget en traktorvending i New Holland-klassen i de to højprofilerede sager. Partiets spindoktorer har formentlig nøje analyseret vælgernes reaktionsmønstre og nået frem til, at mange potentielle Venstre-vælgere finder Arne-pensionen rimelig, og at endnu flere potentielle vælgere ligesom socialdemokratiske vælgere ikke har meget til overs for bankerne, som har flået dem med negative renter indtil for nylig.
Jakob Ellemann-Jensens nye briller klæder ham, og det er på det seneste lykkedes ham at fremtræde sympatisk og statsministeragtig, men traktorvendingen på Arne og særskat er opportunisme i rendyrket form.
Nu mangler vi bare, at Venstre begynder at sige »samfundsbidrag« fremfor »særskat«, så vil partiet være helt på linje med socialdemokraterne.
Birgitte Erhardtsen er journalist og erhvervskommentator på Berlingske Business
