Bifaldet fra topcheferne rungede, da Løkke afleverede sit budskab: »Det ville gavne hele samfundet«

Moderaternes Lars Løkke Rasmussens ideer om at drive Danmark som en virksomhed, en slags Danmark A/S, nyder stor opbakning hos en række erhvervsfolk, som Berlingske har talt med.

Formanden for Moderaterne, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, havde salen med sig på Dansk Industris årsmøde i Royal Arena i København for nylig.

Bifaldet rungede, da formanden for Moderaterne sammenlignede det forestående valg og regeringsdannelse med valg af bestyrelse og -formand i en virksomhed.