For et par uger siden var jeg på besøg på et hotel i Nordsjælland. Beliggende direkte til Øresundskysten og med udsigt til Kullen er det blandt de allerførste badehoteller, der åbnede i Danmark for mere end 150 år siden.
På en varm junidag, hvor gæsterne dasede i liggestole eller holdt forretningsmøder og sommerfrokoster, forekom dette historiske hotel på mirakuløs vis helt upåvirket af coronaepidemien. Og med en belægning på hele 85 procent denne tirsdag var besøget ikke blot et lyspunkt i en dyster tid. Hotellets succes stod også i skærende kontrast til historien om dansk turisme, der fortælles i en helt ny bog udgivet i serien 100 danmarkshistorier på Aarhus Universitetsforlag.
»Turistlandet« beskriver en 200 år lang og temmelig forstemmende udvikling af en branche, hvor initiativerne i mange år var to skridt bag de oplagte muligheder. Hvor dét, der kunne være blevet til et stort erhvervseventyr, blev bremset af fnidder, interessekonflikter og manglede evne til at se muligheder.
Bogen er delt op i to overordnede kapitler, der meget sigende hedder »Turisterne opdager Danmark« efterfulgt af »Danmark opdager turisterne«. Det sidste sker først for alvor 100 år efter det første – en alt for lang periode, hvor nabolande som Tyskland og Sverige rykkede hurtigt med udvikling og professionalisering.
H.C. Andersens rejse
Mulighederne for at skabe et nyt erhverv var ellers allerede til stede helt tilbage i guldalderen, hvor forfattere, kunstnere og journalister drog ud i landet og begejstret beskrev eller malede det.
»At rejse er at leve,« skrev H.C. Andersen, og han rejste ikke kun til Rom og Firenze, men også til Møn, Langeland og Skagen. Senere fulgte storbyfolket efter og tilbragte somrene ved Vesterhavet og på Nordkysten i små lejede fiskerhuse, inden de første badehoteller så dagens lys.
Besøget på strandhotellet ved Øresund gav håb om, at mulighederne nu opdages og udnyttes i et langt hurtigere tempo end tidligere.Ulla Tofte
Men dét, der kunne være blevet til et eksporteventyr allerede i 1800-tallet, kom ikke rigtigt i gang. Man var grundlæggende uenige om, hvorvidt turisme skulle være et dannelsesprojekt eller et erhverv. Ingen havde tilsyneladende fantasi til at forestille sig, at det var muligt både at skabe arbejdspladser og lokal udvikling og samtidig gøre gæsterne sundere og klogere.
Syd for grænsen var de anderledes fremme i skoene. Så tidligt som i 1828 udkom den første rejseguide til Tyskland, nemlig Baedeker's Handbuch für Schnellreisende, der blev starten på en voldsomt succesfuld serie. Baedeker så ikke nogen modsætning mellem det kloge og det sjove og sendte i lighed med den senere Michelin-guide rejsende rundt til kroer og kulturoplevelser overalt i Europa.
Mange mente ligefrem, at guiden var årsag til overturisme. Først efter ferielovens indførelsen i 1938, der gav alle danskere ret til 14 dages ferie om året, vågnede slumrende politikere og embedsmænd op og begyndte at se mere systematisk på Danmarks muligheder som turistland. En strøm af pamfletter, brochurer og rejsebøger fulgte, men først i 1967 – altså flere end 100 år efter at de første badehoteller åbnede – blev turisme officielt et eksporterhverv. I 2019 satte turismeomsætningen rekord med hele 139 milliarder kroner.
Trang til nye muligheder
Coronaepidemien har sat en brat stopper for nye rekorder, og mange steder gisper hoteller og attraktioner efter vejret. Men besøget på strandhotellet ved Øresund gav håb om, at mulighederne nu opdages og udnyttes i et langt hurtigere tempo end tidligere. For i løbet af en lille times rundvisning med direktøren stod det klart, at der er masser af initiativ og iværksættertrang derude, som – klogt forvaltet – kan bringe Danmark foran, når det gælder om at udvikle turismeformer, der er bæredygtige i både økonomisk og miljømæssig forstand. I stedet for at beklage den lange nedlukning, de ventende hjælpepakker og kravet om coronapas talte hoteldirektøren nemlig kun om to ting: Muligheder og medarbejdere.
Det første kunne han tilsyneladende se overalt. Fra den fyldte parkeringsplads, hvor der snart skulle ligge en pool, over lobbyområdets mange kvadratmeter, der kaldte på at skabe mere omsætning, til en hengemt overetage, hvis potentiale som penthousesuite bare ventede på at blive indfriet. Det andet – medarbejderne – var ifølge direktøren nøglen til at få mest muligt ud af det første.
Men dét, der for alvor imponerede, var, at hotellet – i modsætning til fortællingen om et Danmark, der først opdagede turisterne mange år efter, at turisterne opdagede Danmark – i dag står på spring til at udvikle nye tilbud, allerede inden efterspørgslen reelt er til stede. Planerne omfatter investering i en nærliggende fodboldbane, der kan tiltrække udenlandske fodboldklubber til træningsophold i Danmark, og satsning på sportsturisme i naturen, så hotellet om få år bliver Danmarks svar på La Santa Sport. Dermed nøjes det gamle badehotel ved Nordkysten ikke længere med at være en del af en udvikling, men tør stille sig i front for at drive den. Historien om turistlandet Danmark er på vej ind i et nyt kapitel.
»Turistlandet« er skrevet af Mikael Frausing og udkommet på Aarhus Universitetsforlag i serien 100 danmarkshistorier.
