»Hvordan genkender man en idiot?« Staten Illinois’ guvernør, J.B. Pritzker, holder en kort pause og giver selv svaret: »Se efter den person, som opfører sig grusomt.«
Grusom adfærd i arbejdslivet kan have mange former: fornærmelser, grænseoverskridelser, sarkasme, ydmygende »morsomheder« på andres bekostning, brug af status, hensynsløse afbrydelser, mangel på interesse og truende blikke.
I dag er Pritzkers tale til dimittenderne fra 2023 på Northwestern University om behovet for mere venlighed i arbejdslivet og politik gået verden rundt. Som politiker har han set lidt af hvert og anerkender, at nogle idioter kan nå langt.
Når vi oplever mennesker, som er anderledes end os selv eller har andre synspunkter, ideer eller grundholdninger, kan vi risikere at blive dømmende. Vi vurderer, hvad der er trygt eller farligt. Rigtigt og forkert. Godt eller dårligt. Mig eller dig. Det er helt naturligt, at vi som art har overlevet ved at være mistænksomme over for ting, vi ikke kender i forvejen. Ingen er døde af at være bange for en sten, der ligner en bjørn.
Men de, der har været trygge ved bjørnen, fordi de troede, det var en sten, har ganske enkelt haft dårligere chancer for overlevelse. Det betyder ikke, at vi skal være bange for alt, vi ikke kender, eller det, vi er i tvivl om. Det betyder, at vi er nødt til at være mere nysgerrige, end vores dyriske natur tilsiger: For at være venlige er vi nødt til at komme fra et større sted. Empati og medfølelse kræver, at vi hæver os over vores umiddelbare instinkt.
Magt kan også gøre os dummere
Man kan næsten få den tanke, at venlighed er en svaghed, når man oplever magtfulde personer tromle hen over andre: De taler mere og længere. Lytter mindre. Kan være mere dømmende og hårdere i deres sprogbrug. De kan tage æren for andres arbejde og bruge andre som midler til at nå deres mål.
Der er to ting, der gør mig skeptisk:
1. Hvem er nogensinde blevet klogere af at blive nedgjort?
2. Risikerer de, der nedgør andre, ikke selv at være låst fast i deres synspunkter – også når de kunne have lært noget bedre? Uvenlige menneskers adfærd viser, at de ikke er lykkedes med at hæve sig over deres dyriske instinkter og frygt.
Forskningsmæssigt er det veldokumenteret blandt andet af Rasmus Hougaard, Jacqueline Carter og Louise Chester, at det pres, der ofte følger med magten, får mennesker til at bekymre sig mindre om andre – også mindre end de måske faktisk ønsker.
Hvordan kan vi fremme venlighed i arbejdslivet?
Richard Davidson, et af de venligste mennesker, jeg har mødt, er hjerneforsker ved University of Wisconsin og ven med Dalai Lama. Han sammenligner venlighed med vægttræning. Han mener, at vi kan »opbygge vores medfølelsesmuskel« og reagere på andres lidelser med omsorg og et ønske om at hjælpe.
Men ligesom med vægttræning kræver det regelmæssig øvelse og tålmodighed at se resultater. De er til gengæld tydelige og gavner ikke bare andre omkring os, men også os selv. Når vi er venlige, lyser vores hjernes glæde- og belønningscentre op, præcis som hvis det var os selv, der modtog venlighed. Det kan være alt muligt fra helt små ting som at lytte, vise interesse, være generøs, anerkende sine medarbejdere, kollegaer og samarbejdspartneres betydning og bidrag til at skabe et støttende og inkluderende arbejdsmiljø.
Venlighed smitter. Ifølge Dartmouth University forbedrer venlighed humøret hos alle, der ser det, og gør dem betydeligt mere tilbøjelige til at »give det videre«. Det betyder, at en enkelt god gerning kan skabe en dominoeffekt og forbedre dagen for mange mennesker på arbejdspladsen. Omvendt smitter mangel på venlighed også, som erhvervssociologen Rikke Østergaard har skrevet om i sin bestsellerbog, »Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben«.
Venlighed hjælper os ikke bare med at møde og anerkende andres følelser og behov. Det hjælper også, hvis vi er i stand til at forstå og håndtere vores egne følelser, så vi ikke reduceres til vores instinkt om at gøre andre forkerte, fordi vi selv er usikre. Eller gøre andre mindre for at føle os værdige. Lad os begynde at se venlighed som en nøglekompetence, der kan forbedre vores arbejdsmiljø og endda vores bundlinje. Og lad os huske, at ligesom alle andre færdigheder kræver vedholdenhed også, når det ikke falder os naturligt.
Ved at prioritere venlighed i vores daglige samarbejde bidrager vi ikke kun til et mere harmonisk arbejdsliv, men åbner for vores eget intellektuelle potentiale. At omfavne venlighed som en vej til større intelligens gavner ikke kun os selv, men fremmer også fælles fremgang mod en mere medfølende og intellektuelt dynamisk verden.
Christian Ørsted er ledelsesrådgiver, foredragsholder og forfatter