Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

En politisk farce og en gigantisk erhvervssucces – her er sandheden om DONG-balladen

Et helt nødvendigt ligsyn af en af de største – mest larmende – stykker dansk erhvervshistorie er forbi i dag. Berlingskes journalist Jonas Rimer Hansen har i seks kapitler gennem centrale kilder fortalt historien om, hvad der foregik i 2014, da DONG fik tilført kapital fra Goldman Sachs og samtidig sprængte S-R-SF-regeringen. Her er seks indsigter, som er kommet frem i serien indrammet af et centralt citat fra hvert kapitel.

Bjarne Corydon, tidligere socialdemokratisk finansminister, var med til at sælge omkring 18 procent af de statslige aktier i energiselskabet DONG til investeringsbanken Goldman Sachs i starten af 2014. Det udløste et gigantisk slagsmål. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når to af landets dygtigste finansministre i efterkrigstiden og fra det samme parti ligger i åben krig om en flere år gammel sag, så er det en påmindelse om de dybe grøfter, som salget af en aktiepost i DONG, i dag Ørsted, i 2014 gravede på både Christiansborg og i befolkningen. Det er en tragedie for en af de største erhvervssucceser i moderne tid, som er transformationen af et 48 år gammelt sort olie- og naturgasselskab til en moderne global grøn vindkæmpe.

Hvilken politiker i Danmark tør i dag pille ved Ørsted, når alle politiske partier på Christiansborg har fået forløbet til at passe ind i deres egen politiske fortælling? Ørsted er en kæmpesucces, men en politisk dynamitstang.

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Henrik Poulsen, ansigtet på Ørsteds transformation, er snart fortid som topchef, Goldman Sachs er forlængst historie, værdien af Ørsted er tordnet op i 376 mia. kroner, og snart skal Ørsted have en ny topchef.

Selv om det mest fornuftige i dag ville være stille og roligt at sælge statens aktiepost i DONG for at stille selskabet fri af politisk kontrol og indblanding, kommer det næppe til at ske foreløbig. Ingen tør røre ved Ørsted af frygt for politisk ballade. Der skal sikkert gå år med ro om selskabet, før politikerne vover at tale om selskabets fremtid, medmindre selvfølgelig økonomisk modvind, teknologisk udvikling og/eller svag ledelse i statsselskabet sender Ørsted tilbage til start. Dårlige hovedaktionærer er skidt for ethvert selskab.

Et helt nødvendigt ligsyn af en af de største – mest larmende – stykker dansk erhvervshistorie er forbi i dag. Berlingskes journalist Jonas Rimer Hansen har i seks kapitler ved hjælp af centrale kilder fortalt historien om, hvad der foregik, da SRSF-regeringen gennemførte kapitaltilførslen til DONG ved at sælge godt 18 pct. af virksomheden til Goldman Sachs, ATP og PFA i 2014. Her er seks indsigter, som er kommet frem i serien indrammet af et centralt citat fra hvert kapitel:

1.  Kapitaltilførslen til DONG er en af de mest succesfulde transaktioner i dansk erhvervshistorie nogensinde. Staten har tjent 14 gange mere end Goldman Sachs, siden amerikanerne kom ind i 2014.

»Den faktuelle realitet er, at det er den bedste forretning for staten i nyere tid. Jeg tror ikke, at nogen har erindring om noget lignende. Endda ikke kun en god forretning i kroner og øre. Nok endnu vigtigere er den gennemslagskraft, Ørsted har i dag. En virksomhed, der på globalt plan er drivende for den grønne omstilling, alle nu taler om,« siger tidligere finansminister Bjarne Corydon, i dag ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør på Dagbladet Børsen, i kapitel 1.

2. Berlingskes gennemgang af sagen afslører intet nyt i forhold til værdiansættelsen, men viser, at den nye strategi for DONG var usikker strategisk og finansielt.

»Det eneste område, vi vurderede, at vi havde en særlig konkurrencefordel, var i havvind, hvor selskabet havde skabt en tidlig firstmoverfordel. Selv om det stadig var en meget ung industri med en betydelig usikkerhed om det langsigtede potentiale, besluttede vi os for at satse på havvind som selskabets nye langsigtede kerne,« siger Ørsteds afgående topchef, Henrik Poulsen, i kapitel 2 og uddyber:

»Det var et valg, som i høj grad også var drevet af manglen på klare alternativer, og det var forbundet med en betydelig strategisk og finansiel risiko.«

3. Dansk Folkepartis rolle og andel i at skabe uro om kapitaltilførslen til DONG er underbelyst på grund af sprængningen af SRSF-regeringen i januar 2014.

»Det, der gjorde den helt store forskel, var, at DF brød en klokkeklar aftale og vendte rundt efter at have været informeret hele vejen igennem. Lige så meget respekt, vi havde for, at Venstre og Lars Løkke Rasmussen holdt fast i stedet for at tage det nemme valg og løbe med, lige så lidt respekt havde jeg for, at Kristian Thulesen Dahl ikke kunne holde til presset, så snart det blev lidt svært,« siger tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), i dag bestyrelsesmedlem i bl.a. Vestas, i kapitel 3.

4. Debatten om værdiansættelsen af DONG fortsætter op til i dag. Blev DONG solgt for billigt? Ingen kan svare sikkert på det spørgsmål, heller ikke kritikerne af kapitaltilførslen til DONG. Kursstigningen siden børsnoteringen siger intet om, hvorvidt prisen på DONG var rigtig eller forkert i 2014.

»Hvis jeg kan love dig én ting, er det, at det var en fair og ekstremt professionel proces. Der var ekstremt mange rådgivere og et ekstremt kompetitivt pres lige fra start og til slut,« siger en kilde, som var tæt på forhandlingsprocessen dengang, men som ikke vil stå frem til citat, i kapitel 4.

5. Presset for at gøre DONG grøn frem for sortgrøn kom især fra Goldman Sachs og ikke fra Finansministeriet.

»Var jeg gået til ministeren og havde foreslået det dengang, var jeg blevet grinet hele vejen ned på slotspladsen. Uanset om det var Bjarne Corydon eller nogle af dem før ham. Der var det fuldstændig utænkeligt, at politikerne var gået med til, at man havde solgt DONGs olie- og gasforretning. Men det var jo en Guds-lykke at slippe af med den,« siger Fritz Shur, daværende bestyrelsesformand, i kapitel 5. Fritz Schur er også tidligere bestyrelsesformand i PostNord og SAS.

6. Den dybe indsigt fra Berlingskes serie er billedet af en professionelt drevet virksomhed med en ny stærk strategisk vision, der i kraft af Bjarne Corydons jernvilje og støtten fra en snæver kreds af toppolitikere kommer helskindet gennem et ideologisk og populistisk stormløb. Der er ingen DONG-skandale, viser Ørsteds stærke position i dag, men det er dybt problematisk for virksomheden, at DONG-sagen formentlig vil fastholde Ørsted som et politisk gidsel på Christiansborg i årevis.  

»Jeg tror, politikerne er meget skræmte over overhovedet at skulle sætte gang i en diskussion, fordi det var så utroligt voldsomt dengang. Når jeg møder folk fra Goldman Sachs i dag, siger de jo til mig, at jeg har forpestet deres liv. Jeg kan så smile og svare i lige måde,« siger tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt i kapitel 6.