Tue Mantoni ligner ikke en gængs erhvervsmand i skjorte og habit. Nej, han ser smart og moderne ud i sweater og jeans, og så har han været chef for spændende og nemt forståelige virksomheder som motorcykelfabrikken Triumph og design-ikonet B&O. Men tag ikke fejl – skinnet bedrager. Indeni er Tue Mantoni som de fleste andre hvide, midaldrende mænd, som befolker ledelsesgangene i dansk erhvervsliv.
Nu har han begået en debatbog med titlen »Samfundskontrakten«, og det har skaffet ham rigelig og positiv omtale i erhvervspressen med interview, hvor han siger politisk korrekte, sympatiske og banale ting. Såsom at luksus for ham er velfærd, rindende vand og sikker skolevej, samt at han har svært ved at forklare sin bedstemor, hvorfor kapitalfonde ligger i skattely. Og at virksomhedernes vækst og velstand hviler på ryggen af velfærden, mens erhvervslivet omvendt er forudsætningen for penge i kassen til den offentlige sektor, altså samfundskontrakten – og med en vis sproglig uformåenhed kalder han alting »sindssygt fedt« eller »sindssygt« noget andet.
