Sjovt nok har det siden regeringsdannelsen 27. juni sidste år været uklart, hvem der egentlig er nummer to i Mette Frederiksens (S) regering. Er det mon klimaminister Dan Jørgensen (S) med hans 70-procentsmål for reduktionen af klimagasser, sheriffen i Skatteministeriet, Morten Bødskov (S), eller børnenes minister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)? Nu er det med coranakrisen vist afklaret.
Det står ikke mindst klart efter den lukning af Danmarks grænserne, som statsministeren annoncerede fredag aften. Nu skal der endnu mere til at holde økonomien kørende. Statsministeren varslede fredag aften, at der er mere støtte på vej lønmodtagerne og virksomhederne.
Som det bør være, når den offentlige sektor lægger beslag på halvdelen af al velstand i samfundet, er det finansministeren, som er nummer to i regeringens magthierarki. Intet er bedre end en økonomisk krise til at tydeliggøre magtforholdene i en organisation. Finansminister Nicolai Wammen (S) er på blot en uge katapulteret op som det vigtigste tandhjul i regeringens krisehåndtering, fordi samfundshjulene skal holdes kørende gennem nedlukningen af Danmark.
Ganske godt gået for en minister, der begyndte med at så tvivl om, hvorvidt han overhovedet forstod sit job. I sine første ord som finansminister omtalte han sig selv som en »grøn kassemester«, hvilket man i dag må tilgive, når det i valgkampen så ud til at rage det nye politiske flertal på Christiansborg, hvor pengene skal komme fra. Du er finansminister, Wammen – intet andet.
Nicolai Wammen har haft en god uge. To magtfulde pressemøder med væsentlige indgreb til at sikre, at virksomhederne har penge i kassen og at bankene kan låne ud. Selv om det var væsentlige og store beslutninger for at holde økonomien kørende, var det også de lette og sikre skridt. Udskydelse af moms- og skattefrister er prøvet før under finanskrisen, og ophævelsen af den kontracykliske kapitalbuffer – en slags sparegris i banksystemet – lå også på den flade hånd. Flere skridt er på vej - ikke mindst i form af lønkompensation.
Herfra bliver det imidlertid kun sværere, finansminister. Nu skal du til at bruge de greb, som for alvor kan koste skatteyderne penge og som – hvis du bruger værktøjerne forkert – kan skade dansk økonomi permanent.
Berlingske har samlet fire gode råd til en finansminister med en svær kriseopgave:
1. Du har masser af penge at fyre af i krisekampen
Lige nu er det alt andet end statsfinanserne, der er finansministerens bekymring. Den offentlige gæld er lav – 33 pct. af BNP ifølge regeringens økonomiske redegørelse fra december. Det er halvdelen af EUs grænse for, hvor høj gælden må være. En grænse, som i øvrigt de færreste EU-lande overholder. Danmark har grundlæggende bundsolide statsfinanser, hvilket er et resultat af snart fire årtiers hårdt arbejde med reformer og ansvarlig finanspolitik.
Problemet lige nu er imidlertid hverken reformer eller ansvarlighed. Situationen i dansk og international økonomi har en karakter, hvor det handler om at holde samfundet, virksomhederne og lønmodtagere kørende med alle midler. Ingen vil huske, at Nicolai Wammen viste finanspolitisk mådehold, hvis Danmark render ind i en hård økonomisk nedtur. Man vil huske, at Nicolai Wammen ikke gjorde nok for at stoppe den økonomiske opbremsning og forhindre unødvendig jobdestruktion.
Det er en nyttig tilføjelse, at EU allerede nu anerkender, at coronasmitten er en særlig omstændighed, som retfærdiggør, at alle de stenhårde finanspolitiske spilleregler ignoreres.
2. Finanspolitik er en sløv kniv – så tænk dig om, før du bruger den
Finansminister Nicolai Wammen er heldig at leve i en æra, hvor økonomerne ser en renæssance for finanspolitikken.
Men fordi finanspolitikken, som også ECB-chef Christine Lagarde slog fast på et pressemøde torsdag, kommer til at spille en større rolle i kampen mod coronakrisen, er der ikke frit lejde. Den pointe har den tidligere IMF-cheføkonom Kenneth Rogoff fra Harvard gjort klart. Lyt til ham.
Så lad nu være med at bruge finanspolitikken til at gøre den offentlige sektor permanent større eller til ideologiske korstog. Skal du bruge finanspolitikken, så sats på initiativer, der virker hurtigt, er midlertidige, og som har en stor effekt på beskæftigelsen. Lønkompensation er dyrt, men det er heldigvis midlertidigt.
3. Brug coronakrisen til at gøre dansk økonomi stærkere – og grønnere
»Du må aldrig lade en god krise gå til spilde. Og det, jeg mener med det, er, at det er en mulighed for at gøre ting, som du ikke kunne gøre før.« Gør ordene fra præsident Barack Obamas stabschef, Emanuel Rahm, til dine egne, finansminister.
Det havde således formentligt været svært at fjerne efterlønnen i 2011, hvis det ikke havde været for finanskrisen. Krisebevidsthed skal bruges fornuftigt og fremsynet.
Hvis finanspolitikken skal i spil, kan der være logik i at satse på eventuel energirenovering af boligmassen, som vil give håndværkerne travlt og understøtte målet om at reducere udledningen af klimagasser. Det er en anledning til at lave en reform af bilbeskatningen – også en grøn reform, hvis den laves rigtigt. Der er mange andre reformmuligheder, herunder lavere selskabsskat.
4. Kom nu, Wammen – fremlæg en prognose og nogle scenarier
Det sidste vigtige element i en effektiv krisepolitik er at forme virksomhedernes og forbrugernes forventninger. Nicolai Wammen har haft en god uge, men han mangler stadig at fortælle danskerne, hvordan Finansministeriets økonomer ser på dansk økonomi og den potentielle effekt af coronakrisen på vækst og beskæftigelse. Det duer ikke, Nicolai. Der er rigeligt med usikkerhed og bekymring lige nu. Danmark har brug for at vide, at vi har en finansminister, som har fingeren på den økonomiske puls.
