Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Drop jammer og luksusbrok og elsk coronapasset – det er adgangsbilletten til frihed

Nok er nok, vi orker ikke at høre på flere restauratører, frisører og kørelærere, der er for fintfølende til at bede kunderne vise coronapas. Det gnidningsfri samfund findes ikke.

Kendisfrisøren Dennis Knudsen har erklæret sig klar til at tjekke kundernes coronatest. Men andre brokker sig over at skulle udgøre deres borgerpligt. Hold nu op med det, og glæd jer over genåbningen. Arkivfoto: Niels Meilvang/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Der er snart flere jammerkommoder blandt selvstændige erhvervsdrivende, end der er i den professionelle brokkeindustri på venstrefløjen.

I månedsvis har restauranter, frisører og andre liberale fag været utilfredse med, at de skulle holde lukket for at tæmme coronavirussen. Det er hævet over enhver tvivl, at det har været en hård tid for Danmarks små og mindre selvstændige erhvervsdrivende, som med god grund har kritiseret langsommelighed og bureaukrati i hjælpepakkerne, der har bragt mange på eller ud over fallittens rand.

Nu får frisører og kørelærere så endelig lov til at åbne igen, og om et par uger bliver der også lukket op for udendørs servering på cafeer og restauranter. Men – surprise! – det er ikke godt nok. Nu besværer en stribe af markante brokkehoveder sig over at skulle agere politibetjente, fordi politikerne har pålagt dem at bede kunderne fremvise en frisk coronatest.

»Det er ødelæggende for erhvervet,« fremfører direktøren for brancheforeningen HORESTA, mens formanden for frisørerne langtfra er glad for at »lege coronapoliti«, som hun siger, mens kørelærerne frygter »ærgerlige situationer«, hvor man bliver tvunget til at afvise kunder.

Nu må I altså holde. Det er muligt, at der kan opstå situationer, hvor en kunde bliver sur eller har glemt sit coronapas. Men det værste, der kan ske, er vel, at kunden drejer om på hælen og går sin vej, og det må I kunne klare. Husk nu på, at vi (forhåbentlig, for det ser jo ikke alt for godt ud ude i Europa) er på vej ud af den værste krise siden Anden Verdenskrig. Så ubehaget ved at agere paskontrol må I simpelthen tage med.

Birgitte Erhardtsen: Drop brokkeriet, gør jeres samfundspligt og kontrollér de coronapas. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Tænk også på de andre kunder og de ansatte på frisørsalonen eller på restauranten. Kunden uden coronapas kan jo risikere at være smittet, og hvem har så lyst til at være tæt på?

Husk på jeres identitet som stolte frie fugle, der i modsætning til lønslaverne i vid udstrækning tager hånd om jeres eget arbejdsliv, hvor I er langt mere – ja – selvstændige end os andre. Drømmen om det gnidningsfri samfund, hvor intet skurrer eller generer, er og bliver en drøm.

Det er luksusbrok, når restauratører og liberale erhverv gør det til et problem at skulle bede kunden om at se coronapasset. Ligesom det er luksusbrok, når danskere besværer sig over, at de har taget på under coronakrisen, fordi fitnesscentret var lukket. Ikke for at forklejne fitnesscentrenes økonomiske problemer ved at være tvunget til at lukke ned, men kunderne, som går forgæves, kan i stedet løbe eller gå en tur og holde kiloene fra sidebenene på den måde. Det er, som om vi har brokket os så længe og så meget, at vi slet ikke kan holde op.

Luksusbrokkeriet risikerer at blive opfattet negativt på Christiansborg, hvor politikere står foran beslutninger om yderligere genåbning af Danmark. En myndig og kyndig håndtering af kravet om paskontrol kan demonstrere over for politikerne, at erhvervene står klar til at give deres bidrag til en sikker genåbning af Danmark – og måske endda lokke politikerne til at accelerere allerede lagte planer.

»... ubehaget ved at agere paskontrol må I simpelthen tage med.«


Der er sat dato på genåbning af store butikscentre, og om et par uger kan vi sætte os i forårssolen på en café og nyde en latte eller et glas hvidvin udendørs. Det sidste kræver også fremvisning af coronapas, hvilket nogle i branchen selvfølgelig har brokket sig behørigt over; men hvorfor ikke i stedet udbrede passet til andre områder?

Hvis erhvervene kan holde op med at jamre, kunne vi måske for eksempel lukke op for mindre familiesammenkomster, når mormor fylder 65, eller når lille Amalie skal døbes – hvis alle behørigt fremviser coronapas. Museer kan formentlig også sagtens håndtere kontrollen af et velfungerende coronapas, som dokumenterer, at man enten er vaccineret eller testet negativ for nylig.

Det tog danskerne 12 timer at lære at bruge håndsprit, da producenterne først fik det på hylderne. Og det tog andre 12 timer at lære at bruge mundbind, hvor irriterende det end er. Vi klarer også at huske coronapasset, når vi skal klippes og på café og alt muligt andet, efterhånden som genåbningen skrider frem.

Den frisør, restauratør, museumskustode eller billetkontrollør, som elskværdigt, men myndigt beder sin kunde om at vise coronapas, optræder som en ansvarlig samfundsborger. Kendisfrisørerne Gun-Britt Zeller og Dennis Knudsen er gode eksempler, der er klar til at gøre deres pligt. Her vil jeg gerne klippes.