Berlingske kører for tiden en interessant artikelserie med titlen »Sporskifte«. Her fortæller kvinder og mænd om det sporskifte, de har foretaget i deres karriere, og hvilke tanker og begivenheder der lå forud for deres jobskifte. Fælles for deres historier er, at de midtvejs i deres karriere har skiftet spor, primært fordi de er blevet tvunget til det på grund af ledighed, stress eller uarbejdsdygtighed. En enkelt har selv valgt karriereskiftet.
Det er vildt interessant læsning. Ikke kun fordi det er godt turneret af journalisterne, men også fordi det er ægte skæbnehistorier med farve i kinderne. Man fascineres, mens man læser om Allan Hansen, der skiftede sin direktørstilling og stressfyldte hverdag i mediebranchen (jeg har selv haft fornøjelsen af at arbejde med ham) ud med en roligere tilværelse som kontrollør i Tivoli. Som han siger: »Jeg elsker det her med, at jeg ikke aner, hvad dagen kommer til at bringe. Sådan en vagt på 13 timer kan virkelig flyve afsted, fordi der hele tiden sker noget. Og når jeg så lægger min radio fra mig, har jeg fri. Også i mit hoved.«
